Micachu and the Shapes – artpop under hårde vilkår

Rygterne om internethypede Micachu var tilsyneladende ikke nået til Dyrskuepladsen, hvor et halvtomt Astoria satte scenen for den 22-årige brites Danmarksdebut. Dertil satte lydproblemer og tekniske drillerier hårde vilkår for en koncert, der ellers havde potentiale til at udvikle sig til en festivalens mest interessante.

Micachu er uddannet i komposition, og med duoen The Shapes er det ikke så meget teknisk ekvilibrisme som kompositoriske flabetheder, der er i fokus. Med en Mike Pattonsk rastløshed i sin tilgang til genrer og strukturer bedriver Micachu, hvad der kort kan kategoriseres som avantgardepop. Pop, fordi der bag de larmende grovkornede guitarriff og fjollede grooves, den tunge synth og abrupte temposkift pulserer en sikker og ørehængende melodisk fornemmelse.

Og dette melodiske gehør holdt trods alt Astorias beskedne publikum indenfor teltdugen, trods knas med et lejet keyboard, lange pauser hvor Micachus hjemmebyggede miniguitar (kaldet en ’chu’) skulle stemmes, samt en noget ujævnt mikset vokal. Forrygende numre fra debuten som ‘Just in Case’ og ‘Golden Phone’ fik dog arbejdet koncerten op, og den unge trio tog da også modvinden med indbyrdes smil og vindende charme.