Nurses

Bedste venner der sidder på loftet af et victoriansk hus i Portland, Oregon. Jeg kan sagtens forestille mig det. At de to hovedpersoner i Nurses sidder der med deres trommer og keyboards. Det er efter sigende sådan, albummet blev til.

Genremæssigt deler Nurses mælkekasse med markante, psychede orkestre som Animal Collective, Yeasayer og danske Oh No Ono (på deres nyeste album). Men til forskel for deres genrefæller er Nurses på godt og ondt mere tilgængeligt og lettere at fordøje. Det mærker man fra introsangen ‘Technicolor’, hvor de dyrker repetitionen, så man helt fra første strofe synger med på forsangerens nasale oneline-hooks. Produktionen er luftig, så synths – med keyboard-presets ‘lånt’ af Animal Collective? – kan snige sig knitrende ind i lydbilledet. Sammen med en dyb, indianer-agtig stortromme og dertilhørende kantslag, der hypnotisk bumler sig gennem hele albummet, er tonen på smittende vis slået an.

Det, albummet falder på, er dog også den før-roste luftighed, for som konsekvens bliver det en smule forgængeligt – det er i fare for over tid at drukne i alternativer.  Når det er sagt, er det en underholdende, helstøbt plade, der lige nu fungerer fint som sidevogn til ovennævnte bands.