- Roskilde Festival: De fem største scoops i dagens store musikpakke
- Hun har arbejdet med landets største stjerner. Nu udgiver hun sin første single: »Jeg håber virkelig, at de kan lide min egen musik også«
- Deres AI-sang storhitter i Sverige. Men da de hørte, hvad de havde skabt, blev de bange: »Det var et Oppenheimer-moment«
Florence and the Machine – teatralsk hitmaskine
23-årige Florence Welch havde tydeligvis et stopfyldt Odeon i sin hule hånd, som hun stod der på scenen med det karakteristiske røde hår, en trommestik i hånden og iklædt en nærmest gennemsigtig kjole.
Med teatralske bevægelser dirigerede hun koncerten i gang, og allerede her var det tydeligt, at sidste års debutalbum ‘Lungs’ i den grad har gået sin sejrsgang. Selv om sangene med referencer til Kate Bush og andre mere teatralske popsangerinder måske ikke ligefrem er hverdagskost for ethvert popøre, formåede Florence and the Machine alligevel at formidle stoffet langt ud over scenekanten. I så høj grad at der nærmest gik stadionrock i den under enkelte af de catchy omkvæd.
Da Florence endelig mod koncertens slutning lagde an til den storhittende coverversion af The Source og Candi Staton-nummeret ‘This Is the Love’, udbrød der simultan lykke blandt publikum. Inden da havde vi også fået en heftig version af et andet hit ‘Dog Days Are Over’, der blandt andet indebar, at Florence kravlede op i stilladset på scenen efter at have arrangeret en vild omgang fælleshop for publikum. Og koncerten blev på mange måder en gensidig kærlighedserklæring mellem festivalgængerne og en ganske forførende sangerinde.
Koncert.