Robyn

Der har været tale om en sand gaveregn af poplækkerier i år signeret af den svenske popprinsesse Robyn. Nu sætter hun så den endelige krone på værket med tredje og sidste del af sin ‘Body Talk’-trilogi. Det sker heldigvis næsten upåklageligt på trods af, at det sidste kapitel er et lidt mere magert måltid end dets to forgængere.

Hvor de to første dele begge havde karakter af velafrundede minialbum, bliver vi nemlig slutteligt ‘kun’ spist af med en ep med fem numre, hvoraf førstesinglen ‘Indestructable’ tidligere har været udsendt i en akustisk udgave. Det klæder den dog at blive piftet lidt op, og den skal nok kunne hive sangfuglens fans endnu en tur på dansegulvet. Det samme gælder den næsten skamløst poppede ‘Time Machine’, hvor Robyn genoptager samarbejdet med produceren Max Martin, der i sin tid var med til at pushe svenskeren til popmasserne. Her giver Robyn den gas med robotvokal, og nummeret peger tilbage imod karrierens start og viser, at hun på ingen måde tager afstand fra tiden som teen-idol.

‘Call Your Girlfriend’ er endnu en velskåret kærlighedssang, hvori sangerinden viser omsorg for sin nye kærestes eks. Her er Robyn i sit melodiske pop-es, mens ‘Get Myself Together’ og den afsluttende ‘Stars 4-ever’ er mere electropop-kræs på toppen af kransekagen og cementerer sangerindes position som et af samtidens allermest kyndige popcreateurs.

Når det så er sagt, så mangler der altså lidt. Udspillet virker som en lidt uforløst afrunding af det ellers så gennemseriøse trilogi-projekt, og hvor de to første dele så fornemt demonstrerede Robyns brede musikalske spændevidde, så kommer ’Body Talk Pt. 3’ til at virke som en lidt for hurtigt overstået og lidt ensporet popgodbid, hvis holdbarhed næppe vil vise sig helt så lang som sine forgængere.