Architecture in Helsinki

Med 2003-debuten ‘Fingers Crossed’ blev australske Architecture in Helsinki en hed kartoffel i indiepop-gryden. På ‘In Case We Die’ kom der mere riv i lyden, men mens bandet var godt på vej til et gennembrud, var de tæt på at falde fra hinanden. Og efter et skift i line-up fremstod de på ‘Places Like This’ forvirrede, søgende og anstrengt gøglede.

Det er næsten fire år siden, og ‘Moment Bends’ er lyden af et band, som hviler mere i sig selv. Der er skruet en tand ned for dilletanteriet, og flere afdæmpende numre kombineret med hurtigere kække sange skaber, hvad der må betragtes som bandets mest varierede og sammenhængende album.

Der er stadig unødvendigt forcerede øjeblikke, som singleudspillene ‘Contact High’ og ‘That Beep’. På åbningsnummeret ‘Desert Life’ krydses reggae og new wave, og det er et sjovt nik til de gamle landsmænd fra Men At Work. ‘Escapee’ er en perle af en popsang, mens fine ‘Yr to Go’ er inspireret af den sublime popæstetik, der gør det svenske pladeselskab Sincerely Yours så unikt. Og man er godt underholdt.

Blandingen af disco, new wave og r’n’b i en indiepop-kontekst har sin klare parallel i of Montreal, men hvor det hos amerikanerne er en kompleks føljeton i Kevin Barnes’ kringlede hjerne, så er Architecture in Helsinki på godt og ondt mere jordnære og ligetil. Men det klæder dem nu at have fundet et fodfæste.