Bob Hund – jag är Bob Hund-fan, hva fan är du?
Efter et mislykket forsøg på et internationalt gennembrud med Bergman Rock-projektet og senest med et mindre vellykket album under hovedprojektet kunne man forud for torsdagens koncert have sin tvivl om, hvorvidt skånske Bob Hund har udspillet deres rolle på nutidens musikscene. Måske var det på tide, at den gode, gamle køter blev fulgt om bag huset, og nogen gjorde en ende på kræets lidelser?
Der hvor de seks skåninger dog for alvor har cementeret deres navn gennem årene er i koncertregi, og under aftenens koncert blev tvivlen heldigvis gjort til skamme. Fra den syrede intro, hvor en mannequin placeret centralt på scenen blev ledsaget af en underlig computerstemme, der ledtes over i åbningsnummeret ‘Popsång (Mot min vilja)’, til det afsluttende ekstranummer ‘Allt på ett kort’ fra bandets første selvbetitlede udgivelse fra 1993, satte skåningerne nemlig stort set poterne upåklageligt.
I forsanger Thomas Öberg har Bob Hund fortsat en yderst karismatisk og energisk frontfigur, som iført Zorro-maske, hvide handsker og perlekæder konstant forførte publikum med sine karakteristiske hoftevrid og småskøre kommentarer undervejs, hvor der blandt andet blev filosoferet over, hvorfor dansk mad ofte bliver betragtet som værende fed.
Skåningerne kan i år fejre 20 års jubilæum, så under aftenens koncert kom sekstetten godt rundt i det rige bagkatalog. Coveret af Velvet Undergrounds ‘Guess I’m Falling in Love’, der hos Bob Hund bliver til ‘Jeg tror jeg är kär’, med sit skarpe og skingre guitarspil signeret af den altid vilde neandertalsguitarist Conny Nimmersjö samt en yderst medrivende udgave af den episke publikumsfavorit ‘Det skulle vara lätt för mig att säga att jag inte hittar hem, men det gör jag; tror jag’ hørte til blandt aftenens mest vellykkede momenter.
En stor attraktion i salen var en lille tre-fire-årig dreng helt oppe foran scenen, der sikkert placeret på sin fars skuldre rockede med koncerten igennem. Öberg kunne da heller ikke dy sig for at give rollingen et ordentligt smækkys i panden under ‘Tralala lilla molntuss, kom hit ska du få en puss’. Mon ikke den lille knægt allerede har lært at præsentere sig ligesom os andre: »Jag är Bob Hund-fan, hva fan är du?« ?