Ane Brun

Der er højt til loftet på norske Ane Bruns femte studiealbum. Et album, der former sig som en vældig katedral i lyd, og som indeholder en smukt konstrueret sangskrivning med Bruns hjerteskærende sopran som emotionelt trækplaster. Her er kolossale klangrum, massive, symfoniske forsiringer, brusende strygerarrangementer, og så suser der en knugende melankoli og længsel gennem albummets vidtstrakte hi-fi-landskaber.

Især på de fem, første skæringer, hvor Brun blotlægger en ophøjet og til overmål overjordisk melodifornemmelse, som tilfører sangmaterialet en nærmest spirituel kvalitet.  Hør bare åbningsnummerets kirkelige klanghvælvinger og dets buldrende paukeanslag, som rusker liv i sangens sørgmodige skildring af et parforhold i følelsesmæssigt forfald. Eller dyrk de elegante Joni Mitchell-afsmitninger på ‘Words’, de folkemusikalske krumspring på ‘Do You Remember’ samt den sugende længsel, som gennemsyrer Bruns tårnende vokal på ‘What’s Happening with You and Him’.

Men mest af alt bekræfter musikken på albummet, at denne skønsyngende nordmand kan noget helt særligt med storhed uden at blive hul eller latterlig. Og det er edderdæleme en kompliment. Ikke kun fordi storheden i ringere hænder så let kan vulgariseres og tilsmudses. Men især fordi den i de rette mængder kan tilbyde en flugt væk fra ligegyldig middelmådighed. Og det lykkes til fulde for Ane Brun, som med ‘It All Starts with One’ har begået et stærkt personligt album, der sætter ord på alt det, der er større i os.