Björk – med tag om universet, ikke folket

Hvad end det skyldtes almindeligt sløvsind på sidstedagen eller regulær Björk-træthed blandt festivalgængerne er ikke til at sige, men der var væsentlig bedre plads til islændingens afslutningskoncert på Orange end til hendes to foregående shows samme sted.

Iklædt kæmpe paryk i samme orange kulør som scenen og en knudret kjole i skinnende affaldsposesort gav Björk aldrig et nys om, hvorvidt hun egentlig var glad for at være til stede. Hvor Bruce Springsteen aftenen forinden viste sig som en mand af og for folket, havde Nordens velsagtens største musiker intet behov for at foregive, at hun er et menneske som os andre. Med visuals af sol, måne og søstjerner, animerede landskaber, tektoniske plader og grønne øer forsøgte hun at omfavne hele universet. Men det viste sig vanskeligt nok blot at nå ud til Dyrskuepladsen.

Læs også: Publikumsreaktioner fra Björk på Roskilde

Den 46-årige eksperimentalkunstner lader kun til at blive mere kompromisløs med alderen, og det er i sig selv prisværdigt nok ikke at ville lefle for sit publikum og at tage sig tid til at bygge musikken op, som Björk tålmodigt gjorde det med to musikere/programmører og et medbragt islandsk pigekor. Desværre fremstod koncerten ofte mere prætentiøs end engagerende.

Hendes seneste opus har specialdesignede apps til hvert nummer, men i modsætning til andre koncerter tidligere i år holdt Björk sig her fra at spille på iPad og nøjedes med mikrofonen. Fra netop ’Biophilia’ kom et tidligt højdepunkt med ’Crystalline’, men ellers krævede det lettere opdaterede versioner af ældre yndlinge som ’Hidden Place’ og ’Hunter’, eller vellykkede afstikkere til periferien af breakcore og drum’n’bass, at holde publikums opmærksomhed.

Læs også: Hele vores dækning af Roskilde Festival

Når det er sagt, så var showet veltilrettelagt, æstetisk varieret og sammenhængende. Og så var det helt på sin plads at afslutte med at sende uafhængighedshymnen ’Declare Independence’, dedikeret til Grønland og Færøerne, i smasken på de søndagstrætte danskere. Desværre fik Roskilde bare ikke den store samlende afslutningskoncert, man kunne have håbet på.