Glasvegas

Siden debuten i 2008 har Glasvegas dyrket det grandiose i udtryk og eksekvering, og med tredje kapitel i albumhistorien er der ikke meget nyt på den front.

James Allan synger fortsat på klingende skotsk i numre, som bevæger sig mellem det prætentiøse og inderlige, hvor ‘All I Want Is My Baby’, titelnummeret og ‘Finished Symphony’ tilhører første kategori. Omvendt er det glædeligt, når Glasvegas skræller de svulstige lag af og lader klaver bære ‘Choices’ og ‘I’d Rather Be Dead (Than Be With You)’. De hører hjemme i det inderlige hjørne og udstikker en positiv retning for skotterne, der således viser tegn på udvikling.

Læs anmeldelse: Glasvegas ‘Euphoric Heartbreak’

Bandets hang til det pompøse er dog fremherskende, men hvor det tidligere kom til udtryk i bombastiske klodser er der denne gang en mere vibrerende variant af bandets signaturlyd, hvilket tilskrives Jonna Löfgrens friske trommespil, som giver et lækkert modspil til de karakteristiske guitarbrus i ‘Youngblood’, ‘Secret Truth’ og ‘Magazine’.

Lyrisk kredser Allan i overvejende grad om det selvmedlidende. »If our love was ever to part ways / then the world as I know it / would never ever spin again« fra ’If’ er decideret tåkrummende, og udsagnet om, at han hellere vil være død end at være sammen med vedkommende, er simpelthen for melodramatisk til at tage alvorligt.

Vi befinder os altså hovedsagligt i den rumklangsindsvøbte lydkatedral, som nok altid vil være Glasvegas’ foretrukne opholdssted, hvor opfindsomhed på trommefronten og et par pianobårne pusterum ikke er nok til at trække albummet over middel.