Black Pus – manisk enmandshær
Hvor meget sonisk kaos kan en enkelt mand skabe?
Svaret er rigtig meget, hvis manden hedder Brian Chippendale aka Black Pus. Til dagligt er newyorker-trommeslageren den ene halvdel af tonserduoen Lightning Bolt. Som Black Pus er han dog mutters alene på scenen, men udgør til gengæld en manisk enmandshær bag gryderne. Og så er han i tilgift et virkelig aparte bekendtskab.
Iført en mexicansk wrestlermaske lagde Chippeldale et vildt energiniveau for dagen og tævede næsten uafbrudt løs på sit arme trommesæt, som hoppede og dansede i takt med de mange smæk. Hold da fest der blev sparket igennem på den stortromme. Man kan næsten mærke den i maven endnu.
Manden må have virkelig mange trommestikker på samvittigheden, for træsplinterne fløj om ørene på ham, som han sad der og straffede sit gear. De tordenbuldrende excesser krydrede han med mareridtsagtige, forvrængede vokaler, støjende effekter og udknaldede loops, som fuldendte en totalt spaced out stemning.
Mellem de mellemgulvsflænsende numre prædikede tøndetæveren med manipuleret stemme alskens manisk nonsens, som han effektfuldt loopede og integrerede i sine improvisatorisk udflydende kompositioner, der konstant transformerede og drog ud på voldsomme, foruroligende udflugter, som til tider næsten havde psykotisk karakter.
Ja, faktisk kan man forestille sig, at det måske er sådan, det lyder inde i hovedet på en rablende galning.
Se alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival HER.