Niki Bernard

Niki Bernards debut-ep udgives på L.O.C.’s pladeselskab SGMD (et akronym for SelvGjortMillionærDrøm) og er interessant af flere grunde. Det er første udgivelse fra SGMD, som ikke er fra L.O.C.’s egen hånd, og så er ‘Doxy’ overbevisende engelsk rap fra en dansk mund, i en tid, hvor modersmålet ellers er populært at lege med.

Produceren Es, der har samarbejdet en hel del med L.O.C., står bag det musikalske udtryk, hvor Bernards vrede vokal bæres frem af dystre stemninger, melankolsk synth og strygere. Det mol-mættede udtryk passer glimrende til vekslingen mellem den direkte, aggressive rap og autotunede omkvæd.

På ‘Wilderness’ får stemningerne plads til at flyde frit over hule trommeslag, og samme stemning går igen på ‘No One Here’, hvor Bernard, overladt til sine egne tanker, filosoferer over det der med et besværligt forhold til nogen og noget.

Udgivelsen har fire regulære numre, hvoraf det sidste, ’Splash Alright’, stikker ud som et vellykket eksperiment med en begyndelse af electro-synthstabs og et sløvt, men håndfast, Moderat-klingende beat. Det er tydeligt, at Kanye West og Kendrick Lamar er to store forbilleder, når Bernard både knurrer og varierer tempo og stemmeleje på vokalen, og efter to minutter slår nummeret over i et afslappet, let funky beat, der læner sig op ad førnævnte Lamars mest afdæmpede numre fra ‘good kid, m.A.A.d City’.

Bernard er en udmærket historiefortæller, leveringen er tight, og billedsproget er simpelt uden at blive corny. Helhedsindtrykket af en klædelig ærgerrighed er et tegn på, at den 29-årige rapper er et modent talent. Med et seriøst fokus på kvalitet og gode forbindelser!