Tinashe

Det er svært at forestille sig nogen, der lyder mere som lige nu end Tinashe. Hendes kølige, næsten hviskende vokal ligger klart i Aaliyah-via-Cassie-traditionen, produktionerne kommer både fra Drake-samarbejdspartneren Boi-1da og undergrundsnavnet Evian Christ, og så har hun også lavet gigahittet ’2 On’ med superproduceren DJ Mustard.

På hendes debutalbum flyder de mange forskellige indflydelser sammen til en kølig, næsten perfekt helhed. Albummets titel lyver ikke – dette er r’n’b under vandet: Afkølet og distanceret. Ét omkvæd nøjes med de fire hviskede stavelser »Ice / dripping / cold / sweat«.

Tinashes lyd er dvælende og stemningsfuld, men alligevel ikke genresprængende som for eksempel FKA Twigs og Kelelas seneste udgivelser – dette er moderne, minimalistisk r’n’b, men det er stadig i høj grad r’n’b.

Det skyldes også indflydelsen fra 90’er-ikoner som (igen) Aaliyah og Janet Jackson – sidstnævntes ’Funny How Time Flies’ får endda et remake i form af ’How Many Times’, der fungerer perfekt, så længe gæsten Future hvisker i baggrunden, men kuldsejler, når rapperen begynder at brøle ting som »Turn up, turn up, in your mouth!«

Gæsterapperne (der også tæller ASAP Rocky og Schoolboy Q) optræder generelt lidt som klodsede badegæster, der ved et uheld er væltet ned i Tinashes elegante, undersøiske univers. Albummets anden halvdel er desuden ikke lige så stærk som den første. Der er et par patosfyldte ballader der ikke for alvor fungerer, men det ændrer ikke ved, at ’Aquarius’ er et album, der er ikke kun fanger tidsånden, men også synes at pege mod fremtiden.

Læs også: Tinashe giver koncert i Danmark

Læs også: Den største hiphop-producer lige nu: DJ Mustards dominans fortalt gennem 10 hits