Lars H.U.G.

Lars H.U.G. er tilbage efter 11 års albumtørke og endda tilbage i en æstetik, som i både formsprog og lyrik trækker tråde dobbelt så langt tilbage i tiden. Fra hestens egen mund forlyder det også, at ’10 sekunders stilhed’ er sidste led i en trilogi, der også rummer klassikerne ‘Kysser himlen farvel og ‘Blidt over dig’.

Det er et kærkomment genhør, men også ét, der med de kritiske briller kunne så seriøs tvivl om H.U.G.s langtidsholdbarhed. Én ting er at lade sig inspirere af fordums store armbevægelser – noget helt andet er at sidde fast i dem. Og som ’10 sekunders stilhed’ udfolder sig, kan man som lytter godt føle sig placeret i et setpiece fra en svunden tid og med et mere nostalgisk end tidløst interiør. Albummet er sublimt produceret og den velvalgte førstesingle af samme navn er et fint eksempel på, hvor mange lydmæssige finesser og detaljer, der presses ind mellem H.U.G.s stærke hooks og tekster.

Og når den indledende lille skuffelse over at konstatere, at albummet ikke rummer mange hits i samme triumferende, opulente kaliber som titelnummeret – der i et lille strejf af hybris er inkluderet i to kun marginalt forskelige aftapninger – har lagt sig, kan man fornøje sig med skæringer som ‘Ovartaci’, hvor H.U.G. besynger det danske, transseksuelle svar på Van Gogh, og hvor mesterguitaristen Peter Peters indflydelse måske skinner mest igennem. Hertil lethjertede højdepunkter som ‘Elsk dig selv’ og ‘De søde søndage’ eller den overlagt cheesy dansktophyldest ‘Sugar handyman’.

Kadencen holdes ikke helt, og souffléen falder især sammen med et par flade ballader hen mod slutningen, men det er til at tilgive. ’10 sekunders stilhed’ er nemlig i helikopterperspektiv et mere end hæderligt comeback, der blot, qua trilogi-tankegangen, er mere tilbageskuende i sit udsyn end godt er.

Læs også: Lust for Youth og Lars H.U.G. rocker Koncerthuset med P6 Beat