Top Track: Kanye West ‘All Day’

Top Track: Kanye West ‘All Day’

Kanye West – All Day | Listen for free at bop.fm

Alle fordomme om et oversentimentalt ‘Only One’-album forsvandt, da Kanye West i sidste uge lagde Brit Awards ned med en frygtindgydende live-udgave af ‘All Day’. Nu har studieversionen af den monstrøse single ramt iTunes og internettet, og det her er en veloplagt Kanye med en skarpladt AK47 fyldt af blærepatroner.

»Niggas lookin’ at me like I’m worth both MJ’s / people saying, ‘Ye, Ye, take it easy’«, rappes det med hentydning til to af de største – Michael Jackson og Michael Jordan – over et liftigt beat, der skal krediteret Velous og French Montana.

Tempoet bliver til tider afbrudt af nogle ‘Yeezus’-susende synthorkaner, men det her er mindre konfronterende. Kanye snerrer ikke – han håner konkurrencen med en selvforherligelse, der i hans mund lyder mere oprigtig end hos nogen anden. Det er afslappet, overlegent og sultent på samme tid. Kanye er som manden, der endelig er blevet konge over sit eget rige, men nu stiler efter verdensherredømmet.

‘All Day’ gæstes af Theophilus London og hidtil relativt ukendte Allan Kingdom, mens Paul McCartney også er officielt krediteret  – hans fløjten er nemlig samplet til slut. 

Efter ‘Only One’ og ‘Wolves’ er dette det trejde nummer, vi hører fra Kanyes kommende album, ‘So Help Me God’, der kan lande når som helst.

Læs også: De 13 mest mindeværdige citater fra Kanyes store BBC-interview

Seneste Top Track: Major Lazer & DJ Snake feat. Mø ‘Lean On’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af