Bliv klar til Kurt Cobain-dokumentaren – hør lydbid fra et hidtil ukendt nummer

Bliv klar til Kurt Cobain-dokumentaren – hør lydbid fra et hidtil ukendt nummer

Et endnu uhørt nummer fra Kurt Cobain er dukket op til overfladen. Nummer er måske så meget sagt, men som optakt til dokumentaren om rockikonet, ‘Kurt Cobain: Montage of Heck’, kan man høre 38 sekunders dyster croon i nedenstående teaser.

Nummeret blev fundet af instruktør Brett Morgen tilbage i 2013, men er altså uden en titel. Cobains melankolske røst bliver ledsaget af en rusten guitarmelodi, mens regnen falder tungt i baggrunden, der her forstærkes af de tilhørende visuals. Hele nummeret vil kunne høres i den kommende dokumentar.

‘Kurt Cobain: Montage of Heck’ går helt tæt på Nirvana-frontmanden med materiale fra hans barndom og intime stunder med hustruen Courtney Love og datteren Frances. Et portræt af mennesket og myten, som vi sammen med Camara Film præsenterer eksklusive premierer på rundt om i landet i dagene 23.-25. april.

Lyt med hos Rolling Stone HER.

Læs også: Soundvenue Premiere: Se hypet film om Kurt Cobain ved eksklusive premierer i april

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af