Premiere: Flødeklinikken-sangerinde går solo som Soleima – hør ‘My Boi’

Som medlem af Flødeklinikken har Sarah Mariegaard spillet klaver og sunget et hav af hiphopkollektivets omkvæd. Nu er tiden dog kommet til at springe ud i en solokarriere, og Mariegaard har taget kunstnernavnet Soleima og er klar med den første lyd i form af en live-udgave af nummeret ‘My Boi’.

»Det sidste lille års tid har været en mega god og lærerig process, hvor jeg har fået lov til at lege rundt og finde viben og lyden i mit soloprojekt«, siger Mariegaard, som udover samarbejdet med danske producere også har været i Los Angeles og London for at skrive numre med blandt andre Al og Felix fra Hot Chip og Bernard Butler fra Suede.

Projektet trækker på både pop, r’n’b og hiphop, og en ep forventes ude til efteråret. Først er det dog tid til Spot Festival, hvor Soleima skal spille sin debutkoncert.

»Det har været en lille smule tidspresset at forberede en koncert udelukkende bestående af helt nye numre på så forholdsvis kort tid, men også enormt gavnligt at have Spot-koncerten koncerten som deadline. Og så er det liiiige lovligt spændende, at jeg ikke kan gemme mig bag klaveret længere, men jeg glæder mig enormt meget til endelig at kunne dele lidt af min musik med omverdenen«, siger Mariegaard. 

Læs også: Her er 13 danske festivaler du skal glæde dig til

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af