1. Jamie xx feat. Young Thug & Popcaan ‘I Know There’s Gonna Be (Good Times)’
‘Loud Places’-singlen med Romy på vokal var et lille melankolsk mesterværk, men der er altså ingen grund til at tro, at Jamie xx’s kommende soloalbum ‘In Colour’ bliver udelukkende tårevædede trommemaskiner og ensomme synths.
Numre som ‘Gosh’ og sidste års single ‘All Under One Roof Raving’, som (af stadig uransagelige årsager) ikke er at finde på ‘In Colour’, er bare nogle af de smagsprøver, den britiske producer har givet på, at han på egen hånd stiler mindst ligeså meget mod dansegulvet som mod de knuste hjerter.
‘I Know There’s Be (Good Times)’ er nok hans mest løsslupne, og helt klart sjoveste, single til dato, hvor dancehall-sangeren Popcaan og hiphoppens svar på Den Gale Hattemager, Young Thug, lægger skrig, skrål og vers over de caribiske synths. En sommer-banger.
Hør flere af ugens bedste nye sange på de følgende sider.
2. Kwamie Liv ‘Higher’
Kwamie Liv vendte endelig tilbage med ny musik, og hvilket nummer. ‘Higher’ er en ret så storslået ballade, men ikke i den klassiske, hjerteknuste facon.
»Come the break of day we’ll be stronger / won’t be nothing that we can’t conquer / baby you and me we are fire / and all I wanna do is take you just a little higher / I want to take you higher«, synger Liv over de dvælende, opløftende synths og nogle tunge, majestætiske trommer. Det her er troen på kærligheden, på tosomheden, at ét menneske kan løfte et andet til noget højere.
Livs stemme er sugende intens hele vejen igennem, og når hun i det sidste vers næsten grædefærdig hvisker disser linjer er der altså ikke et øje tørt: »So show me where it hurts / show me where it hurts / and let me be the one to show you / I won’t let you down«
3. Destroyer ‘Dream Lover’
Dan Bejar har skruet op for guitaren og søsat sit bløde, småsyrede indierock-univers ‘Kaputt’ i en Cadillac på vej ned af den amerikanske highway – selv om han godt er canadier, men indulge me…
Der er lidt Bruce Sprinsteen over hele energien i tracket, det er utæmmeligt, selv om Bejars vokal selvfølgelig er lidt mere snørklet, lidt mere tilbagelænet i sin klang.
Og så er der selvfølgelig saxofonen, som altså går lige i hjertet. ‘Dream Lover’ stammer fra det kommende Destroyer-album ‘Poison Season’, der er ude den 28. august.
4. Kentaur ‘Arms of the Infinite’
Man kan godt høre, at musikerne bag Kentaur kommer fra konservatoriet. Det er ikke et par gutter, der lige har stablet nogle instrumenter sammen i garagen og ørlet et par tunes ud. Der er kræset for detaljerne, som i virkelig kræset, og i det hele taget virker gruppen med Marc Roland Hansen i front til helt fra start at have et rimelig klar billede, hvilke musikalske græsgange, det er, de gerne vil betræde.
‘Arms of the Infinite’ er Kentaurs bare andet nummer, og må i sin blide natur vel et eller andet sted karakteriseres som pop. Men af den storladne, episke, langsomt opbyggende og zen-agtige af slagsen. Et af de tidspunkter, hvor musik gennem tiden har ramt mig stærkest, er på cyklen hjem fra byen – måske ‘Arms of Infinite’ får æren i weekenden.
5. Kevin Gates ‘Khaza’
Roskilde Festival-aktuelle Kevin Gates kan åbenbart slet ikke finde ud af at skrue ned for dampen, og rapperen bliver ved med at sende tracks ud i den virtuelle æter, mens alle måske hellere ville have, at han fokuserede på sin major label-debut, som endnu lader vente på sig.
Det gør dog ikke noget, når Baton Rouge-rimsmeden udgiver numre som den monstrøse ‘Khaza’, der i princippet bare er ét langt vers – bar på bar på bar på bar. Så voldsomt, at man omkring de to minutter kan høre, hvordan Gates begynder at gispe efter vejret som gjaldt ordenes fremstød liv eller død.
Gates har tidligere slået sig op som den bløde gangstarapper, men kan altså sagtens i begge lejre.
6. Kenton Slash Demon ‘Skydancer II’
I denne uge landede også anden halvdel af Kenton Slash Demons ‘Skydancer’-ep, der i to dele repræsenterer to klubverdener, der ligger de to When Saints Go Machine-medlemmer nær.
Med sin golde, industrielle puls var ‘Skydancer I’ en hyldest til Berlins berømte, berygtede og ganske legendariske Berghain (alle, der er sluppet forbi klubbens ligeså berømte dørmand, Sven Marquardt, ved besked), men anden halvleg er i stedet ét stort taknemlig skulderklap til den britiske rave-scene, hvor breakbeats tromler derudad side om side med melodiske synths og en vokal, der lyder som en pastor, der syndsforlader hele forsamlingen på den hedengangne Manchester-klub The Hacienda samtidig – og det siger altså ikke så lidt.
7. Post Malone feat. 1st ‘Whats Up’
Han var komplet ukendt indtil den 5. februar 2015, men her delte Post Malone den følte rapballade ‘White Iverson’, der siden har rundet fem millioner afspilninger på Soundcloud.
Der er ikke meget information at støve op, men bagmanden er en 19-årig knægt bosat i Los Angeles via Dallas, der tidligere har prøvet lykken som folksanger. Måske hedder han Austin Richard – det er i hvert fald det navn, der figurerer som afsender på hans to år gamle cover af Bob Dylans ‘Don’t Think Twice, It’s Allright’.
Den akustiske guitar figurer også på ‘Whats Up’, men er altså i baggrunden for en slæbende r’n’b-produktion, der ender i noget a la The Weeknd minus misantropien.
Post Malone er flere steder blevet spået til den næste store ting. Vi begynder at kunne fornemme hvorfor.
8. Algiers ‘Black Eunuch’
Algiers er et pudsigt bekendtskab. Trioen udgiver deres selvbetitlede debutalbum via Matador den 1. juni og gør sig i en blanding af flænsende postpunk og næsten spirituel gospel, der på ‘Black Eunuch’ udmunder sig i maniske håndklap, ‘praise the lord’-agtige andenstemmer og en rockbund, der lyder rensende i al sin ophøjethed. Omkring 2:45 bliver der desuden introduceret en Radiohead-agtig guitar, som helt alene skaber en umiskendelig ro midt i orkanens svimlende øje.
Læs også: Sidste uges Top Tracks – med Sia, Rihanna og Diplo