Kanye West lukkede og slukkede nattens Billboard Music Awards, men alt gik umiddelbart ikke efter planen.
Kanyes optræden blev nemlig censureret til ukendelighed, så man endte med brudstykker af den nye ‘All Day’ og den manifesterende ‘Black Skinhead’ fra ‘Yeezus’. Og hvis det ikke var nok, så gik Mr. West amok som en anden pyroman med røg, ild og kæmpe stjernekastere a la hans optræden ved Brit Awards. Dog med et stort ‘men’, for al den røg og damp gjorde, at man kun kunne se silhouetten af ham, Allan Kingdom og Theophilus London, der gjorde ham selskab på scenen.
Alt i alt ikke en optræden, der kommer til at gå over i verdenshistorien, men måske det var planlagt fra Kanye side? Som et lille ‘fuck jer’ til diverse prisuddelinger i samlet flok – han var jo bestemt heller ikke i sit tilfredse hjørne efter Grammy Awards tidligere på året.
Kanyes album, der nu går under titlen ‘Swish’, skulle lande senere på året, forhåbentligt.
Læs også: Time kårer verdens 100 vigtigste personer: Kanye, Nolan og Swift på listen