James Blakes kommende album hjælpes på vej af Kanye West og Bon Ivers Justin Vernon

I november 2014 lød det fra James Blake, at hans ville diske op med et nyt album til april. Men foråret kom og gik desværre uden skyggen af den imødesete efterfølger til 2013s ‘Overgrown’. Nu er der heldigvis endelig lidt albumrelateret nyt at berette fra den følsomme electro-brite, idet han i et netop offentliggjort interview bekræfter tidligere rygter om, at ‘Radio Silence’ får fornemt selskab af både Kanye West og Bon Iver-frontmand, Justin Vernon.

Et lille skridt nærmere ‘Radio Silence’ kunne vi til gengæld komme sidste weekend, da James Blake under en optræden ved den britiske Latitude Festival spillede den kommende plades titelnummer. Lyt med på optagelsen fra koncerten herunder, der – trods tvivlsomt format – utvivlsomt pirrer nysgerrigheden.

Læs også: Ønskeliste: 10 gæster vi drømmer om at høre på Kanyes kommende album

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af