»Hver sang på dette album er en fuldkommen forskellig stil, så Flesh er ikke en ‘repræsentation’ af alting, kun en smag på en vibe‘«, skrev Grimes, da hun tidligere på ugen afslørede musikvideoen til de nye numre ‘Flesh Withouth Blood’ og ‘Life in the Vivid Dream’ fra det kommende album ‘Art Angels’.
Og det lader til, at der er noget om snakken. Claire Boucher har nemlig netop delt ‘Scream’, et samarbejde med den taiwanesiske rapper Aristophanes, der er en skør blanding af skrig, Suicide og rap. En rimelig stor modsætning til den umiddelbart poppede stil på ‘Flesh Withouth Blood’.
‘Art Angels’ udkommer den 6. november, og så giver Grimes sin første (og udsolgte) koncert i København den 26. februar i Store Vega.
Læs også: Eventyrligt mareridt: Se Grimes’ første vilde musikvideo fra det kommende album ‘Art Angels’