M83 vender tilbage med albummet ‘Junk’ – hør den bizarre single ‘Do It, Try It’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Rygtebørsen har længe varslet et nyt album fra M83 lige om hjørnet, og nu er det så officielt. Den 8. april er Anthony Gonzales klar med ‘Junk’, der både bliver gæstet af Beck og Susanne Sundfør. ‘Do It, Try It’ er første single, og hvis der skal lyde en lille advarsel herfra, så er der besynderlige nye boller på suppen.

For nogen kommer det måske heller ikke som nogen overraskelse – Gonzales havde nemlig tidligere på året lidt kryptisk udtalt, at det nye album var både episk og eklektisk, men også inspireret af tv-programmer fra 70’erne som ‘Punky Brewster’ og ‘Who’s the Boss’.

Det mærkværdigt honky-tonkede klaver og den stilforvirrede opbygning til trods er ‘Do It, Try It’ dog alligvel svært vanedannende efter et par gennemlytninger, og nummeret besidder bag de excentriske lag den samme episke følelse, der var til stede på ‘Hurry up, We’re Dreaming’ fra 2011.

Gonzales udtaler i en pressemeddelelse: »Jeg vil gerne vise forskellige sider af mig selv på dette album. Jeg vil gerne vende tilbage med noget mere intimt, og noget der er mindre mig! Alle mine album har lag af eklekticisme, men på dette album ville jeg tage det endnu længere«.

Lyt til ‘Do It, Try It’ øverst, og se cover samt tracklist nedenfor.
1. ‘Do It, Try It’
2. ‘Go!’ feat. Mai Lan
3. ‘Walkway Blues’ feat. Jordan Lawlor
4. ‘Bibi the Dog’ feat. Mai Lan
5. ‘Moon Crystal’
6. ‘For the Kids’ feat. Susanne Sundfør
7. ‘Solitude’
8. ‘The Wizard’
9. ‘Laser Gun’ feat. Mai Lan
10. ‘Road Blaster’
11. ‘Tension’
12. ‘Atlantique Sud’ feat. Mai Lan
13. ‘Time Wind’ feat. Beck
14. ‘Ludivine’
15. ‘Sunday Night 1987’

8279f2ab-145a-4d00-ba61-f99972529d23

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af