Roskilde-aktuelle Neil Young annoncerer live-album via lydformatet ‘Pono’

Roskilde-aktuelle Neil Young annoncerer live-album via lydformatet ‘Pono’

Skulle du ikke have hørt om Pono, er du tilgivet. Neil Young er bekymret (læs: sur) over musikkens auditive kvaliteter i den moderne tidsalder, og derfor lancerede han i 2014 den digitale musiktjeneste med en tilhørende, ret besynderlig trekantet afspiller, som afspiller musik i en høj, ukomprimeret opløsning. Pono har dog ikke slået slået store buler i konkurrenter som Spotify og Apple Music.

Nu udgiver rocklegende et nyt live-album via formatet, der åbenbart skal høres via dets helt egne Pono-høretelefoner.

Det nye album ‘Earth’ kommer til at indeholde 13 live-numre, der skulle spænde over Young langvarige karriere. Annonceringen skete via Ponomusic.com, hvor Young i en længere udtalelse fortæller både om det nye album og de varslede Pono-høretelefoner, der ligesom lydformatet er udviklet i samarbejde med virksomheden Audeze.

Det er dog uklart om ‘Earth’ kun bliver udgivet på Pono.

Så ingen ny musik, men om ikke andet kan man måske nå at få en forsmag på Neil Youngs live-form, inden han spiller som hovednavn på årets Roskilde Festival.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af