Distortion Ø afslører årets scener, sceneværter og 20 nye navne til Refshaleøen

Distortion Ø afslører årets scener, sceneværter og 20 nye navne til Refshaleøen
Distortion Ø anno 2015. (Foto: Marcus Andreassen/Soundvenue)

Den 3. og 4. juni kulminerer Distortion med Ø-festen på Refshaleøen, og nu har festivalen løftet sløret for årets ni scener, deres respektive værter/kuratorer samt 20 friske navne til musikprogrammet.

Som noget nyt er vi her på Soundvenue stolte af at være vært på en af årets scener – Bedford Truck Stage.

De 20 nye navne til Distortion Ø:
Lido, DJ Er Du Dum Eller Hvad, Benal, Kaka, Bonkaz, Fekky, Fabian Mazur, Icekiid, Lady Smita feat. Firehouse Sound, Okat, Drippin, Toxe, Faustix, Fat Pony, Eloq, David Dorad, Monolink, Martinez, StunnGunn og Vasco.

De ni scener

Red Bull Music Academy Stage
Distortion Ø’s største indendørs teltrum. Kelela, Yung Lean, Empress of, Oneman, Lido, Kasper Bjørke og Eloq i et back-to-back-set med DJ Er Du Dum Eller Hvad er blandt andet på programmet.

Royal Stage
Distortions anden hovedscene, som består af et helt område bygget af containere. Profilen er house og techno med navne som Dixon, Tiga og Mano Le Tough.

The Boat Stage x RubA’Dub Sundays/Champion Ting/Droz Daily Steezin
Dj’s spiller i kahytten fra en fiskekutter, som er blevet båret på land. RubA’Dub Sundays er værter og holder fredag dancehall-fest sammen med Champion Ting. Lørdag hedder legekammeraterne Droz Daily Steezin med musik fra blandt andre Benal, Icekiid, Gilli og Lady Smita feat. Firehouse Sound.

Bedford Truck Stage x Soundvenue
Oplev stærke lokale navne som Smerz, First Hate, Soleima, Brynjólfur og Vasco.

Fire Truck Stage x Keller
Klubben og pladeselskabet Keller holder eksperimentel techno-fest på en gammel brandbil. Stemningen hidkalder Berlin.

Langelinie Pavilion x Bitchslap Magazine/Mainstream
Som noget nyt rykker Distortion Ø også over på den anden side af vandet, og fra Langelinie Pavilionens dansegulv kan man se direkte over på Refshaleøens scener og lys. Bitchslap Magazine holder soul-funk aften fredag, mens lørdagen styres af Mainstream med queer-house.

Army Tent Stage x Phono/Apeiron Crew/Vice
Tunneloplevelse i et militærtelt. Phono Festival står for programmet fredag, mens Apeiron Crew og Vice styrer løjerne lørdag.

Tekno Tunnel
Distortion Ø’s hardcore-scene med hård techno og tung bas. Smæk for skillingen og lavt til loftet.

Sort Distortion
StunnGunn, Master Fatman og Anders Tresselt serverer musik fra Cameroun, Tanzania og Ghana.

Læs også: Distortion afslører fuldt program for årets gadefester på Nørrebro og Vesterbro

Læs også: Distortion vender tilbage til Indre By med kæmpe gadefest onsdag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af