Premiere: Hør Sekuoias nye single med Kill J på vokal, ‘Lamp in the Dark’

Premiere: Hør Sekuoias nye single med Kill J på vokal, ‘Lamp in the Dark’

Efter flere års producervirke er Sekuoia nu på vej med sit debutalbum ‘flac’, hvor den danske producer for første gang har arbejdet sammen med vokalister.

En af dem er den danske kollega Kill J, som drysser sin dramatiske vokal udover det nye single ‘Lamp in the Dark’, som vi har premiere på forneden.

Sekuoia: »Vi mødtes første gang i Red Bull-studiet i København, og et par måneder senere begyndte samarbejdet på ‘Lamp in the Dark’, som vi hurtigt blev rigtig glade for. Der har været en god forståelse for den anden part i vores samarbejde. Julie er kommet med en masse gode input til produktionen, og jeg er kommet med mine tanker om vokalen, så for mig har det været en ideel måde at arbejde sammen på«.

Kill J: »’Lamp in the Dark’ handler om at blive revet itu af ulykkelig kærlighed. Som et flag i stormen, uden andet valg end at holde fast i håbet om forløsning. Det har været en absolut fornøjelse at arbejde med Sekuoia. Han er så talentfuld, og jeg elsker, hvad denne produktion er blevet til. Jeg elsker den her sang!«.

‘flac’ udkommer til efteråret via The Big Oil Recording Company. Vi havde premiere på førstesinglen ‘Someone’s Problem’ i slutningen af april.

Sekuoia danmarksturné:
29/09: Aarhus, Studenterhuset Aarhus
30/09: Odense, Kulturmaskinen
01/10: Aalborg, Platform 4
08/10: København, Pumpehuset
04/11: Thisted, Thisted Musikteater
05/11: Randers, Von Hatten
11/11: Frederikshavn, Maskinhallen
12/11: Horsens, KulisseLageret
18/11: Albertslund, Forbrændingen
25/11: Esbjerg, Huset Esbjerg
26/11 : Lyngby, Templet

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af