Scarlet Pleasure lyder som et band, der har det fedt med sig selv
Scarlet Pleasure skal om ikke andet have anerkendelse for deres selvsikkerhed. Sangene på debutalbummet sejler af sted på en svulmende bølge af pompøse stemninger, skamløst lummer 90’er-r’n’b og overgearet 80’er-pop med Emil Golls selvhøjtidelige falset som den funklende krone på værket. De lyder som et band, der har det fedt med sig selv. Men har vi andre lyst til at feste til deres musik? Eller græde eller knalde til den?
Ikke rigtigt. Trioen sparer bevidst ikke på fløden og de selvironiske boyband-vibes i deres baby making music, men udtrykket på ‘Youth Is Wasted on the Young’ nærmer sig alligevel det selvforelskede og -indbildske. Scarlet Pleasure lyder nemlig dybest set af tyndfed, skabelonskåret radiopop, skønt de driver rovdrift på den amerikanske r’n’b’s virkemidler.
Man kan ikke komme udenom, at gruppen har radiohittet i deres hule hånd, og melodipotentialet fornægter sig ikke på de melodramatiske ‘Wanna Know’, ‘Blow’ og ‘Heat’. De store ambitioner dominerer allerede fra åbneren ‘Fade In’, hvor de indledende akkorder fra et elorgel afløses af svulstige, glinsende synthflader hen imod slutningen.
Modsat fremstår den utilsløret Marvin Gaye-citerende ballade ‘Windy’ samt ‘Inferno’ og ‘Moments’ som tilnærmelsesvist selvironiske åndehuller med sovekammerkælne keyboardtemaer og funky-lummer guitar.
Melodramaet er et problem for trioen, og her spiller Emil Golls vokal en afgørende rolle. Frontmanden kopierer Michael Jackson og The Weeknds naivt sexede sangstil såvel som 90’er-boybandets fraseringer, men i hans mund klinger de ualmindeligt slesk uden at få modspil fra de forudsigelige kompositioner.
Et andet problem er teksterne, der endimensionelle cirkulerer omkring livet på natklubben, hvor en sætning som »the champagne flows, but I still feel alone« sætter niveauet.
Scarlet Pleasure har for længst charmeret radio-Danmark, men det skal blive interessant at se, hvordan bandet vil blive modtaget af et ganske vist fadølsfestligt, men også kritisk Roskilde-publikum på Orange Scene.
Kort sagt:
Scarlet Pleasure har radiohittet i deres hule hånd, og melodipotentialet fejler ikke noget, men trioens r’n’b-inspirerede synthpop er skabelonskåret og har en melodramatisk og selvforelsket bismag. Emil Golls falset mimer The Weeknd, men klinger slesk og får ikke nok modspil af de forudsigelige kompositioner.