Kasper Marott skabte kælderstemning på Countdown-scenen

Som en af de mere eller mindre antikomponerende djs, der får lov at purre lidt op i opvarmningsdagenes sultne publikum, afprøvede Culture Box-kendingen Kasper Marott det klublignende Countdown-format, hvor trommemaskinens claps forsøgte at gøre op for manglen på resonansrum fra de usynlige dansegulvsvægge.

At give en dunkel housekoncert sådan et udtryk svarer til at afspille tracks direkte fra sin mobiltelefon fremfor at give lytteren hovedtelefoner på. Men selvom vind og manglende akustik tog lidt af lydfacetterne, kunne hverken scenens klangmæssige mangler eller afsavnet af en bentonmassiv klubbunker standse producerens technofest.

Marott førte via en minimalistisk, sommermild vibe – der viste sig at være både dybt harmoniseret og anderledes rytmebærende hård – publikum ind i den følelse af tysk storby, de kom efter, med sin konstant dragende down-to-it-attitude. Settet bar præg af at være velorganiseret, sådan at man i perioder fik lov til at hilse på mandens egen musikalitet og bagvedliggende inspiration fra både spacejazz og disco, der med melodisk mednynnen undervejs fik helheden til at fremstå som en soft-porn-udgave af technotorturkamre som Watergate og Berghain.

Marott, der normalt pendler rundt mellem Københavns elektroniske pop-up-scener, fik med sin Roskildedebut held til at være både pikant og mystisk i sit lydsystem, hvilket skabte noget nær den helt rette kælderstemning på Countdown-scenen.