Musikere og kreative hoveder sættes sammen for at skabe nye, unikke produkter, der udfordrer de gængse udtryksformer – det er målsætningen for kulturlaboratoriet Prxjects, en række eksperimenter med Mercedes-Benz som initiativtager.
Makkerparret Jonas Bang og Emil Wilk (der også går under kunstnernavnet M.I.L.K.) fik i den sammenhæng til opgave at lave en musikvideo til Blondages første single ‘Dive’, og resultatet blev et miks mellem Wall Street og den afrikanske savanne med jagten som udgangspunkt. Læs her om de to instruktører tanker bag videoen.
Hvad er første skridt, når I laver en musikvideo?
»Vi har lavet en del ting sammen nu, men processen er forskellig hver gang. Vi starter altid med at lytte. For os handler det hele om at finde ud af, hvad vi gerne vil sige med filmen – og når man laver musikvideo, får man jo foræret en ramme i form af sangen, så først prøver vi at forstå den på forskellige niveauer. Det skaber altid en masse spredte ideer og sender os i forskellige retninger, som vi så udforsker og prøver at omsætte til ideer der virker i levende billeder«.
Hvordan opstod ideen med at kombinere savannen med storbyen?
»Efter vi havde snakket sangens mening igennem med bandet lød den som en underspillet kritik af måden, vi har skruet vores samfund sammen på, hvor alle altid jager nogen eller noget. Som en evig jagt på savannen, der foregår 24/7 i byer verden over. Vi ville vildt gerne understrege den tematik i vores locations, så det var helt fantastisk, at vi fik mulighed for at skyde jagtscenerne i New York, da byen på alle mulige måder symboliserer den overflod og rastløshed, som sangen tager stilling til. Storbyjunglen spiller op mod savannens åbne rum. Den levende energi i gaderne kombineret med løven, der jagter zebraen, taler på en eller anden måde det samme sprog«.
Hvorfor lige New York?
»Vi valgte bevidst at skyde meget af videoen i Wall Street. Dels på grund af de mange linjer i bygningskonstruktionerne og dels fordi vi forbinder de store følelsesforladte stål- og glasbygninger med en bestemt form for tomhed og egoisme. Vi var meget omhyggelige med, at det hele skulle have en klar følelse af varme og sommer som et modspil til omgivelserne, og ikke mindst fordi der er så meget sol i selve sangen. De kolde blå nuancer er trukket frem overalt, så huden fremstår neutral, måske en anelse kold, imens det hele alligevel rummer en meget tydelig varme«.
Var det svært at optage løbesekvenserne?
»Haha. Ja! Mega!! Normalt ville man lave den slags skud med en specialbygget bil med en stabiliseret kran, men vi havde hverken budgettet til bilen eller til at lukke gaderne af, så i stedet brugte vi en ombygget rickshaw – en slags cykel med lad bag på – hvor vores fotograf Jason sad bagpå på en mælkekasse med steady-cam og prøvede at få et stabilt billede. Det var noget med at vente til der blev rødt og så hurtigt få stoppet bilerne og køre midt på vejen indtil bilerne begyndte at komme igen«.
Hvad symboliserer burgeren til sidst?
»Ligegyldigheden og den nemme vej ud. Hovedkarakteren er tom og hul – han har kun jagten efter mening i hovedet. Han bruger alle sine kræfter på at finde meningen, men når dagen er omme ender han alligevel bare med en dum burger og et tomt blik.
Den ligegyldige burger i New York er også et kip med hatten til Jørgen Leth«.
Hvordan ser I musikvideomediet i disse tider – stagneret eller nyskabende?
»Det er svært at sige. Der er selvfølgelig hele den maskine som bare spytter den ene sexytimes dansevideo ud efter den anden – det har ikke rigtig ændret sig, men der er helt klart kommet en ny generation af instruktører, som ikke bare ser musikvideoen som et promotool for en sang, men nærmere som en selvstændig kunstform. Det virker faktisk også til at flere og flere artister, pladeselskaber og fans efterspørger videoer med substans, der tilbyder et ekstra lag til musikken og sangen. Det vil jo altid være en forlængelse af bandets univers, men i takt med, at artister bliver mere og mere frie og bevæger sig over flere og flere platforme, giver det også nogle muligheder man ikke har haft før. Så på den måde repræsenterer musikvideoen i høj grad også et rum for artisterne, hvor de kan eksperimentere med deres udtryk og finde ny inspiration ved at åbne op for andres fortolkning«.