Desiigner har fået mindst lige så meget presse for sin maniske fremtoning og diverse Future-plagiat-beskyldninger som for sin musik. Midt i det hele står hans rablende flow, der ofte når så kryptiske højder, at det kan være svært helt præcist at greje, hvilke ord, der flyver ud af munden på ham.
En ny quiz har nu taget tyren ved hornene, og i ‘What Is Desiigner Saying?’ handler det ganske enkelt om at ‘gætte’, hvad rapperen siger.
Reglerne er meget simple: Der er ti tekststykker, du har fem sekunder til at svare på hver, og når du har gættet forkert tre gange, er det slut.
Og det er faktisk ikke heeeeelt nemt – jeg har endnu ikke klaret den efter tre forsøg.
Prøv kræfter med quizzen HER.
Læs også: Desiigner slipper ny single ‘Timmy Turner’ – tag med den rablende rapper på Pokémonjagt i ny video