Se Desiigner og Anderson .Paak i ny skarp freestyle-video til XXL Freshman Class

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

De seneste par år har det amerikanske hiphopmagasin XXL samlet en gruppe af de mest lovende stjerner til deres såkaldte ‘Freshman Class’. Tidligere år er der blevet sat spot på navne som Drake, Nicki Minaj, ASAP Rocky, Earl Sweatshirt og Young Thug, så det giver næsten kun sig selv, at årets stjerneskud, der skal bydes velkommen i de helt hårde rækker, blandt andre byder på 2016’s helt store gennembrud: Anderson .Paak og Desiigner.

For at vise (og cementere) deres værd er der røget en splinterny video online, hvor Desiigner og Anderson freestyler for fuld skrue. Bag mikrofonen finder vi desuden også endnu et upcoming hiphopnavn i form af Lil Dicky (der ganske forståeligt ser noget betænkeligt mod Desiigner, der har det … well, Desiigner-agtigt), mens DJ Drama står for at lange beats over disken.

Se med i toppen – og husk desuden at nyde synet af Desiigner, der naturligvis har svært ved at holde sine rablende lemmer i ro, mens vennerne er på mic’en.

Læs anmeldelse: Overlegent: Trussestjælende karisma fra storcharmøren Anderson .Paak

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af