Vil du undgå Fashion Week? Her er otte fester, der styrer helt uden om modeugen

Modeugen er over os, men stemningen er ikke for alle. Her er en række fester i ugen, der ikke handler det mindste om tøj.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Chateau Motel åbner med svenske Robyn bag dj-pulten
Simon Frank og Simon Lennet har haft stor succes med natklubberne Simons og Sunday, men i denne uge starter de et nyt kapitel med Chateau Motel, der åbner på den legendariske festadresse, Knabrostræde 3.

Til åbningsaftenen lægger klubben hus til et SLIK-reunion, da klubaftenen (der tidligere foregik på selvsamme adresse) kan fejre ti-års jubilæum. Svenske Robyn indtager dj-pulten med en mikrofon, WhoMadeWho spiller live, og herudover er der en lang og ret solid liste af dj’s linet op til at holde festen kørende.

Chateau Motel x SLIK-reunion
Torsdag den 11. august
Chateau Motel
Læs mere om festen HER

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Queer-house i Kødbyen
Torsdag byder KB18 på lidt af en treat for house-aficionados. På plakaten er amerikanske DJ Sprinkles, der udover sin eksperimenterende deep house også er kendt som en fortaler for transkønnethed og queer-filosofi, i selskab med landsmændene fra Octo Octa og hollandske James Lotion. Arrangementet er en del af Strøm Festival.

Queertronix x Strøm present: Trans House Eruption
Torsdag den 11. august
KB18
Læs mere om festen på Facebook

Distortion1_Marcus-26-of-43
Distortion på Nørrebro, 2015. Foto: Marcus Andreassen/Soundvenue.

Rust rykker festen ud på gaden
Hen over sommeren har onsdagsklubben på Rust, Tennis Court, holdt festfanen højt i et ellers affolket København, og i anledning af at klubfolket er vendt tilbage fra ferie, har de valgt at fyre op under en gadefest i Guldbergsgade.

Musikken er lagt i sikre hænder hos to usual suspects hos både Rust og Tennis Court, nemlig de rutinerede pladevendere Emil Lange og Serbern. Og når asfaltballet er lukket ned, kan man feste selvfølgelig videre på Rust, hvor der blandt andet er koncert med hiphopgruppen Ungt Liv.

Boogie Street Party by Tennis Count
Fredag den 12. august, kl. 18.00
Foran Rust
Læs mere om gadefesten HER og efterfesten HER

Skærmbillede 2016-08-10 kl. 13.18.20


Fødselsdag i Odense
Odense-klubben Blasé kan i weekenden fejre et års fødselsdag, hvilket naturligvis skal fejres i stor stil. Klubben bliver pyntet ekstra os, der loves store overraskelser i løbet af natten, og så bliver dj-pulten styret af Tutku, Nord, Hamdernicolai og Amin Safari.

One Year Bash: Blasé
Fredag den 12. august
Blasé
Læs mere om festen på Facebook

SuperHYpe


Globale vibes på Bakken

Prisen for længste genrebeskrivelse går denne weekend til arrangementet Super / Hype på Bakken. Hvis man kigger forbi fredag, kan man ifølge Facebook-eventen se frem til »ghetto-pop-dancehall-afrobeats-rap-grime-fransk-gucci-party vibes« – så skulle der være noget for enhver smag! Linus E, Anders Tresselt og J.J. Wild står bag pulten til den nye klubaften.

Super / Hype
Fredag den 12. august
Bakken
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Rendyrket House på Mein
Mein er navnet på Thomas Madvigs (nogenlunde) nye klub i Studiestræde, og House of Mein er i forlængelse navnet på de klubaftener, der udelukkende og helt fokuseret er helliget housemusikken. Denne lørdag får klubben besøg af duoen Mutiny, der blandt andet har haft dj-residencies på Ibiza-udgaven af Pacha og Ministry of Sound i London

House of Mein: Mutiny + Madvid
Lørdag den 13. august
Mein
Læs mere om festen på Facebook

13754506_540749496116030_7250929634913323034_n


Få din pride på

Hver måned kan Københavns homoseksuelle feste igennem til klubkonceptet Throwback på Jolene. Lørdag går det endnu en gang ned, denne gang med Pride Party som opvarmning til Copenhagen Pride i næste uge. Aftenens regnbuefarvede feststartere er Dj Dyna Moe, Glitter Boys og Tonny Liljenberg.

THROWback – Pride Party
Lørdag den 13. august
Jolene
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Strøm lukker ned med et brag
Efter at have sat sit præg på hovedstaden den sidste uge lukker Strøm lørdag ned med et brag. Efter et gratis dagsarrangement med musik fra tre scener på Den Røde Plads, Den Sorte Plads og Øen holder det toneangivende hollandske house-label Rush Hour afslutningsvis hof, hvor labelboss Antal, tyske Hunee og japanske Soichi Terada underholder.

Rush Hour Label Night
Lørdag den 13. august
Multisalen
Læs mere om festen på Facebook

Læs også: Her er modeugens syv fedeste fester – Soulland, Vibskov og Asger Juel Larsen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af