OPDATERING: Desiigner er nu løsladt, og to ud af de fire sigtelser er droppet. Han er dog stadig sigtet for truende adfærd og besiddelse af stoffer.
Desiigner er blevet anholdt i New York og sigtet for besiddelse af stoffer, besiddelse af stoffer med intention om videresalg, besiddelse af et ladt våben samt truende adfærd. Det skriver TMZ, og Pitchfork har fået sigtelserne bekræftet af en talsmand fra New Yorks politi.
Ifølge TMZ kom rapperen og hans venner i bilen op at skændes med en anden bilist, og Desiigner skulle eftersigende have peget en ladt pistol mod den anden bil.
Da politiet eftersøgte bilen fandt de piller og andre stoffer samt en ladt pistol, og Desiigner og de fire andre personer i bilen blev alle anholdt og sigtet.
Seneste opdatering er fra i går aftes, hvor de alle fortsat var varetægtsfængslet.
Se foto og video fra episoden hos TMZ HER.
Læs også: Desiigner er en joke