Man behøver ikke en doktorgrad i tekstanalyse for at forstå, at ‘Overtime’ handler om lagengymnastik. Der er masser af mere eller mindre eksplicitte hentydninger, men man kan selvfølgelig også bare lytte til omkvædet: »I wanna fuck right now«.
Refrænet synges af en evigt smooth Miguel (med kor af Kendrick Lamar), der i den nye musikvideo synger fra en bakketop ved et eller andet kunstværk.
Sangerinden Justine Skye gør også sin entré, men hovedpersonen er naturligvis Q selv, der omgiver sig med en letpåklædt gruppe kvinder på en legeplads.
Ifølge hiphop-sitet DjBooth er ‘Overtime’ kun med på Q’s nye ‘Blank Face’-album, fordi rapperens pladeselskab insisterede, og den lidt banale sang (såvel som video) er da også et helt andet sted end den gangstarap, Q i den grad excellerer med på resten albummet.
Læs anmeldelse: Schoolboy Q ‘Blank Face’