Såeøøøh: Kanye West mødes med Donald Trump på den kommende præsidents hjemmebane

Såeøøøh: Kanye West mødes med Donald Trump på den kommende præsidents hjemmebane
Foto: Drew Angerer/Getty Images

Kanye 2020 bliver mere og mere virkeligt. Nu har han for eksempel lige aflagt den kommende præsident i USA et visit. Mind. Blown.

Det kom frem for en times tid siden, da Kanye West med sin nye frits spankulerede ind i Trump Tower og tog guldelevatoren op for at mødes med Trump i egen orange person.

Ifølge Pitchfork er mødet med Trumpen arrangeret på Kanye Wests foranledning, men derudover er det uvist, hvad de to talte om i løbet af det 15 minutter lange møde.

Flirten mellem Kanye West og Donald Trump startede for alvor, da Kanye West fra scenekanten erklærede, at han ville have stemt på Donald Trump, kort før han måtte aflyse sin Saint Pablo Tour. Det er en kærlighedshistorie, der dog rækker endnu længere tilbage.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Så hvad skal vi skyde på? En plads til Kanye West i Trumps kabinet eller en milliard til at realisere kunstneriske idéer?

Læs også: Kanye West erklærer, at han ville have stemt på Donald Trump – udløser akavet stemning

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af