Her er ugens seks fedeste fester

Vi guider som altid til de bedste tilbud i nattelivet. Denne uge med blandt andet Vice, Love Hangover og Fest i Nordvest.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vice fester i motorcykelværksted
Når Vice udsender nyt magasin, misser de ikke muligheden for en god fest, og i anledning af årets første udgivelse – der bærer titlen ’The Fiction Issue’ – inviterer de til launchparty i motorcykelværkstedet Xtreme Machines i Kødbyen.

Der er gratis drinks til de hurtige, men aftenens musikalske indslag er bestemt også værd at fremhæve. Den består nemlig af en elektronisk tretrinsraket i skikkelse af engelske DJ Sonikku, der er tilknyttet det kvalitetsbevidste label Lobster Theremin, franske Alex Dubocard og lokale Dee Brown.

Vice præsenterer ‘The Fiction Issue’
Fredag den 24. februar
Ingerslevsgade 60
Læs mere om festen på Facebook


Fyraftensboogie fejrer fødselsdag
Tiden flyver, når man har det sjovt: I otte år har makkerparret JG og 2000F under aliasset Fyraftensboogie arrangeret fester. Det skal selvfølgelig fejres, og som sædvanligt kan man forvente disco, funk, boogie og cheesy ballader i stride strømme, når de fredag aften fyrer op for en solid fødselsdagsfest på Jolene.

Fyraftensboogie 8 år!
Fredag den 24. februar
Jolene
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Releasefest på Bakken
Er du nede med atmosfærisk, 80’er-klingende synthpop, bør du holde øje med Molina. Fredag holder hun releasefest for sin nye ep, ’Corpus’, på Bakken, hvor hun også giver et par numre i den opvarmede gård, inden Club Charly, styret af Kim Kemi og Brynjolfur, tager festen videre til næste niveau.

Molina: ‘Corpus-release
Fredag den 24. februar
Bakken
Læs mere om festen på Facebook


Elektroniske godter på Boxen
Culture Box holder konstant højt niveau med deres elektroniske bookinger, og denne fredag er er ingen undtagelse. Her indtager italienske Lehar, der sædvanligvis jonglerer med både electro, house og techno i sine dj-set, Black Box i selskab med Flip, mens Steen Kong og Mads Bjerregaard styrer Red Box.

Lehar – All Through the Night Tour
Fredag den 24. februar
Culture Box
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Love Hangover holder discobrag i Lille Vega
Vegas fester plejer at blive afholdt i Ideal Bar, men Love Hangovers nye residens kickstartede for en måned siden med discofest i Lille Vega. Det var en overvældende succes, så kollektivet af dj’s og klubentusiaster holder altså fast i de større lokaler.

Love Hangover består af rutinerede kræfter, og pladerne kører hovedsageligt med det bedste fra New York anno 1975-1985, hvor disco, house og soul agearede soundtrack til glitrende nætter og lyse morgener. Bag dj-pulten finder man blandt andre Christian d’Or, Steen Kong og Soulshaker.

Love Hangover #2
Lørdag den 25. februar
Lille Vega
Læs mere om festen på Facebook


Fest i Nordvest
Glem alt om ’Nordlædervest’. Lørdag forsøger lokale kræfter nemlig at peppe Nordvests lidt slidte image op med deres anden fest i industrilokaler på Glentevej. Udover mad og drikke kan man opleve electropopperen Vakle optræde live, mens Audiocase og Back To Future Sounds lufter soul-, funk-, hiphop- og elektroniske plader.

Fest i Nordvest
Lørdag den 25. februar
Glentevej 70A
Læs mere om festen på Facebook

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af