Noréll om fem store inspirationskilder: »Mura Masa er en mester i simplicitet«

Den danske trio har netop udgivet deres debut-ep ‘IY’ med fem numre af sydende intens og dyster synthpop. Men hvem kigger Noréll på, når de skal suge inspiration?
Noréll om fem store inspirationskilder: »Mura Masa er en mester i simplicitet«
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Daft Punk

»Selvfølgelig en af vores store helte. Vi er især vilde med deres album ‘Discovery’ som stadig holder 100 procent i dag! Daft Punk var noget af det første elektroniske musik, vi stiftede bekendtskab med, og de har dermed været en af grundene til, at vi er gået den vej i musikken. De kan med meget få elementer bringe mange følelser frem. Endnu har ingen af os har haft fornøjelsen af at se robotterne live. Det håber vi på meget snart sker!«


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Jack Ü

»En blanding af elektronisk vildskab og vanvittigt lækker popmusik. Jack Ü er en af vores store inspirationskilder, når det kommer til lyddesign. De er sindssygt dygtige til at bruge uventede og nogle gange grimme lyde til at skabe deres melodier. Trommeproduktionerne er også altid lige i skabet, hvilket er noget vi ofte har fokus på, når vi selv laver musik. Diplo og Skrillex er svære at regne ud. De arbejder med hvem og hvad de vil, og det lader til at virke rigtig godt. En helt anden ting er, at både Diplo og Skrillex er ekstremt underholdende at følge på de sociale medier«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Grimes

»Grimes er på mange måder enormt uforudsigelig på en forudsigelig måde. I den forstand, at man ikke ved, hvad man kan forvente, men man ved, at man kan forvente noget stort og vildt. Man kan ikke sige, at vi er blevet direkte inspireret på det punkt, men hun er et godt bud på én, vi sagtens kunne lade os inspirere af, da vi har en forkærlighed for den ustyrlige og eksplosive energi. Grimes er en gør-det-selv-kvinde og det er meget inspirerende. Hun har en vildskab, som man tydeligt kan mærke kommer udelukkende fra hende. Derudover har hun en spændende vokal, som leger med normerne for sangerinder«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Mura Masa

»Mura Masa er en stor inspiration på de nye ting, vi er i gang med i Noréll. Hans univers er meget velkomment, og man føler sig i trygge hænder, når musikken starter. For os har det betydet et nyt indblik i, hvilke lyde og stemninger, vi gerne vil bevæge os ud i. En af vores store udfordringer har været nogle gange at overproducere og overtænke elementer i vores sange. Mura Masa er en mester i simplicitet og det er beundringsværdigt. Vi vil meget gerne lade os påvirke«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Banks

»Vi synes, Banks er sej. En stærk kvinde. Hendes numre er mystiske og simple, og man bliver hurtigt suget ind i hendes univers. Der er mange overraskende elementer og masser af coolness. En kæmpe inspiration fra Banks har helt klart været det mørke univers, som hun mestrer. Der var et eller andet, der gav meget mere mening i forhold Noréll og det univers, vi var på vej ud i, da vi første gang hørte om Banks«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af