Under spansktalende himmelstrøg domineres hitlisterne i øjeblikket af Luis Fonsis ‘Despacito’. For lige at skrue yderligere op for nummerets sommerhitpotentiale har den puertoricanske sanger netop sluppet et remix med ingen ringere end Justin Bieber på syngende spansk.
Justin Bieber (eller skulle vi bare kalde ham señor Bieber fremover?) åbner nummeret med et engelsk vers, inden han overtager Fonsis salsafordrende hook på det mest sensuelle spanske, han har lært sig i sin canadiske skole.
Nummeret inkluderer desuden et par galpende linjer fra Daddy Yankee (jep, ham med ‘Gasolina’).
Det bliver spændende at se, om nummeret nøjes med at regere de sydlandske hitlister, eller om det også bliver en »favorito, favorito, baby« (citat slut) nordpå.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.