Du kender hende nok bedst som hårdtslående trommeslager i grungebandet Baby In Vain, men når Benedicte Pierleoni laver musik i sit eget navn, er der nogle helt andre værdier på spil.
Bene laver personlig og intim folkmusik, hvilket på debut-ep’en ‘Forgotten Memories’ folder sig ud over fem nærværende sange med solid sangskrivning, klimprende klaver og tudende horn.
Ep’en er produceret af Christian Hjelm og officielt ude på fredag, men forneden kan du lytte til hele udgivelsen lidt i forvejen samt læse Benedicte Pierleoni egen gennemgang af ep’ens fem numre.
De nye numre kan opleves live på fredag, når Bene spiller release-koncert på Bremen.
‘Forgotten Memories’ ifølge Bene:
»‘Forgotten Memories’ er en rejse gennem mit lille Bene-univers, inspireret af alt fra små situationer i mit liv til større spørgsmål om life and love. Jeg er en optimistisk, men naiv person, det tror jeg også skinner igennem i sangene«.
‘Lost Cause’
»‘Lost Cause’ blev lavet blandt andet på baggrund af, at jeg studsede over, hvordan Taylor Swift kunne skrive hit på hit på hit og stadig bruge de samme fire akkorder i alle hendes sange. Det måtte jeg også prøve… Derudover havde jeg en (mild) eksistenskrise, hvor tanken om, at alt er en konstruktion dukkede op igen – det sker af og til… Og så kom ‘Lost Cause’. En underlig blanding mellem Taylor Swift og eksistentialisme, haha..«
‘American Dreams’
»‘American Dreams’ skrev jeg, da jeg var alene i Berlin en sommer. Det handler den dog overhovedet ikke om. Den handler om min tipoldemor, som blev forelsket i en soldat (min tipoldefar) omkring 2. verdenskrigsperioden, og som min mormor har skrevet en meget smuk og hjerteskærende bog om«.
‘We Wish’
»En overordentlig kærlighedsballade, det ville jeg kalde ‘We Wish’. Jeg er en håbløs romantiker og elsker platte kærlighedsfilm, specielt dem med Ryan Gosling. Så…«
‘Through the Tunnel’
»Jeg plejer at skrive mine sange ret hurtigt, forstået ved at der ikke går lang tid fra idé til hel sang. Men sådan var det ikke med ‘Through the Tunnel’, og det er jeg egentlig glad for, ellers havde det sidste stykke – ‘Coldplay-stykket’, som nogen kalder det – aldrig været med. Egentlig også en lille kærlighedsballade.. Og så alligevel ikke.. #lovingthesinglelife #afraidofcommitment«.
‘Lakes’
»‘Lakes’ skrev jeg en kold nat på vej hjem fra byen, hvor jeg havde lidt en ‘vinter blues’ på. Hele sangen formede sig i mit hoved, jeg havde ligesom ikke andet på mig, og min telefon var gået ud. Heldigvis kunne jeg huske det dagen efter, hvor jeg indspillede den«.