Selvom det er godt to år siden Tyler, the Creators fjerde soloalbum ‘Cherry Bomb’ udkom, er den medfølgende dokumentar først nu blevet frit tilgængelig. Den er tidligere kun blevet vist enkelte steder i Los Angeles og udgivet på dvd i et meget begrænset oplag.
Dokumentaren handler om tilblivelsen af ‘Cherry Bomb’ og er optaget mellem 2013-2015, men selvom det er år og dage siden albummet udkom, så insisterer Tyler på at lave så meget som muligt selv, hvilket formodentlig har forlænget produktionstiden på dokumentaren.
Og hans arbejdsproces får man fuldt indblik i den godt 40 minutter lange dokumentar, der er en næsten lige så stor rodebutik som albummet. Fødslen af hvert nummer på pladen bliver gennemgået og krydret med grineren, klamme og ærefrygtindgydende hjemmevideooptagelser fra Tylers hverdage og fridage, hvor han hænger med Kanye West, Asap Rocky, Schoolboy Q, Pharell, Syd, Lil Wayne, Vince Staples og Hans Zimmer. Blandt mange andre.
Læs også: Tyler, The Creator laver titelsang til nyt Netflix-show – hør den her