Royal Bloods rockformel lyder i overvejende grad generisk på ‘How Did We Get So Dark?’
Med den britiske musikpresses vante hang til sensationalisme og effektiv hype-opbygning bragede Ben Thatcher og Mike Kerr – to gutter fra kystbyen Brighton bevæbnet med et trommesæt og en bas (tilsat en hulens masse effektpedaler) – ind på rockscenen i 2014. Debutalbummet blev det hurtigste sælgende af sin slags i hjemlandet i tre år.
Succesen var fortjent, for Royal Bloods instrumentale minimalisme til trods formåede duoen at levere et velfungerende rockindspark båret af friske riff-ideer og en energisk rytmisk muskelmasse.
Nu skal Thatcher og Kerr – der på torsdag spiller på Roskilde Festivals Orange Scene – så bevise, at de har flere af disse fine takter at spille med.
Lad os bare lukke katten ud af sækken: ‘How Did We Get So Dark?’ havner delvist i den berygtede sophomore slump; den engelske betegnelse for kunstnere, som leverer en skuffende efterfølger ovenpå en vellykket debut.
Men de positive takter først. ‘Lights Out’ og ‘Hook, Line & Sinker’ er glimrende afstemt mellem Kerrs signaturstærke baspletskud tilsat Thatchers solide akkompagnement, og det klæder makkerparret, når de går mere dynamisk afvekslende til værks i titelnummeret.
Alligevel undslipper man ikke en snigende fornemmelse af, at der ligger noget kalkuleret over Royal Bloods tricks og virkemidler. Således virker ‘I Only Cry When I Love You’ designet til at aktivere krybdyrhjernen, og ‘Look Like You Know’ lyder som andenrangs-Queens of the Stone Age, hvor de samme tekstbidder gentages igen og igen.
Det er ligeledes tankevækkende, at man får associationer til Wolfmother, når man lytter til ‘Where Are You Now?’. Et band, der sandt for dyden heller ikke er kendt for at opfinde den dybe rocktallerken eller maskere deres inspiration fra 70’ernes tungtslående rock.
Sagt på en anden måde: Trommer og bas-besætningen fungerer for Royal Blood til en vis grænse, hvorefter manglen på stærkt materiale og den selvvalgte instrument-minimalisme udstiller duoens kreative begrænsninger.
Rock bliver for alvor spændende, når der er noget på spil. Når musikken leveres med frådende vitalitet og man tydeligt mærker, at dem, der udfører den, sætter sig ud på kanten. Royal Blood har valgt den sikre vej, og ‘How Did We Get So Dark?’ er en delvist medrivende, men i overvejende grad generisk og kaloriefattig oplevelse.
Kort sagt:
Anden omgang i albumringen for Mike Kerr og Ben Thatcher er en delvist medrivende, men i overvejende grad generisk oplevelse. Royal Blood har valgt den sikre vej, og deres rockformel virker en smule kalkuleret. Manglen på virkelig stærkt materiale og den selvvalgte instrument-minimalisme udstiller ligeledes den Roskilde-aktuelle Brighton-duos kreative begrænsninger.