Den 4. november kan man opleve Gorillaz live, når de kommer forbi Royal Arena som en del af deres turné med albummet ‘Humanz‘. Nu har tegneseriebandet med Damon Albarn i front annonceret en ‘special guest’ til koncerten i form af Little Simz.
Den 23-årige og britiske rapper optrådte blandt andet på årets Distortion og sidste år på Roskilde Festival. Hun har udgivet fire mixtapes, fem ep’er og havde sin albumdebut i 2015 med ‘Curious Tales of Trials + Persons’, der ledte til rosende ord fra selveste Kendrick Lamar i et interview med BBC Radio. Efterfølgende udgav hun albummet ‘Stillness in Wonderland’.
Bandet havde tidligere teaset for, at man på turnéen ville kunne opleve »udvalgte gæster fra Gorillaz’ familie af feature-artister«, og valget er altså faldet på Little Simz, som optræder på nummeret ‘Garage Palace’ på bandets ‘Humanz: Super Deluxe Vinyl Box Set’ – og det er en banger.
Gorillaz (UK) + Speciel guest: Little Simz
4. november
Royal Arena
Billetpris: 650 / 550 / 470 / 370 kr.
Læs også: Vi var til hemmelig Gorillaz-koncert i London – tegneseriebandet er tilbage for fuld styrke