Her er ugens seks fedeste fester – The Jungle på Chateau’et og sidste aften med Brandy-kliken

Vi guider som altid til de bedste festtilbud i nattelivet.
Her er ugens seks fedeste fester – The Jungle på Chateau’et og sidste aften med Brandy-kliken
Foto: Victor Jones/Soundvenue

Sidste aften med Brandy-kliken
Alting har en ende, også en af Københavns bedste torsdagsfester. Efter to et halvt års residens på Bakken takker Brandy således af med den sidste abefest – eller »fuld pedal i ægte hakkeren stil«, som folkene bag formulerer det. Cava Jesus, Cava Far, DJ Qole og Young Yet Legendary står for aftenens basbombardement.

Brandy Thursdays – Den sidste torsdag i hakkeren
Torsdag den 12. oktober
Bakken
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fast Forward indtager Boxen
Et af tidens mest interessante nye festarrangører i København er Fast Forward-crewet, der senest har lokket mange folk til deres old school rave-fester i SydhavnsGade. Nu entrerer holdet de bonede gulve i Culture Box, når de fredag svinger taktstokken i Black Box, mens Macho og svenske Sissel Wincent styrer Red Box.

Fast Forward Takeover #2
Fredag den 13. oktober
Culture Box
Læs mere om festen på Facebook


Eklektisk australier gæster Jolene
Fredagens festtilbud på Jolene er lagt i hænderne på en god ven af huset. Den australske dj og producer Tornado Wallace, der har base i Berlin, har således tidligere fået stemningen i vejret på Kødbyen-klubben med sit funky og eklektiske mix af hiphop-beats, 80’er-electro, afrikansk percussion, organisk house og minimal techno.

Jolene presents: Tornado Wallace
Fredag den 13. oktober
Jolene
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Junglestemning på Chateau Motel
Der er lagt i ovnen til en vild aften, når klubkonceptet The Jungle (lavet af Droz Daily Steezin) endnu en gang fyrer festraketten af på Chateau Motel.

Aftenens hovedattraktion er koncert med den engelske rapper Ghetts, der udover at have et solidt live-renomme er et nyt spændende navn på hjemlandets konstant knopskydende grime-scene – tidligere i år medvirkede han på Stormzys hypede debutalbum. Derudover sætter folk som JJ Wild, Emil Boye, Emil Degner og Naima til dansegulvet.

The Jungle 4 feat. Ghetts
Lørdag den 14. oktober
Chateau Motel
Læs mere om festen på Facebook


Tropisk stemning på Vesterbro
Er du frisk på en verdensmusikalsk udflugt, bør du smutte forbi Absalon på lørdag. Her er der nemlig Cabana Bacana Fest, hvor den musikalske side af sagen byder på alt godt fra det sydamerikanske kontinent – bossa nova, cumbia, calypso og soca for blot at nævne nogen genrer. Epic Vinyls from Brazil og Dj Floormelis står bag pulten.

Cabana Bacana Fest – Den hotte hytte!
Lørdag den 14. oktober
Absalon
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Todelt hiphopfest på Rust
Vil du have hiphop i byen, så er det med at svinge forbi Rust på lørdag. For det første er der takeover fra det unge hiphop-crew Soul Surf Society, som leverer både moderne trap og 90’er-klassisk boom bap med hele fem medlemmer: Ice Ach, C. Rou, Nate Mati, Alro og ian.

Samme aften er der premiere på Rusts nye hiphopklub Golden Era, der som navnet antyder serverer det bedste fra rappen og r’n’b’ens mere klassiske tider i 90’erne og 00’erne – fra Timbaland til 50 Cent.

Soul Surf Society + Golden Era
Lørdag den 14. oktober
Rust, , København
Læs mere om koncerterne HER og festen HER

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af