Den syriske techno-connoisseur Omar Souleyman kommer til Danmark med sit mellemøstlige party-setup og rammer Store Vega den 2. februar næste år.
Interessen for den tidligere bryllupssanger var kæmpestor, da han i juni spillede på Refshaleøen til Distortion (det er ikke første gang, han spiller på festivalen), og cocktailen af techno og traditionel arabisk musik er en partystarter uden lige.
Omar Souleyman har tidligere i år skrevet kontrakt med Diplos pladeselskab og udgivet sit tredje album ‘To Syria With Love’, hvorpå der bliver skruet yderligere op for techno-elementerne. Samtidig er albummet en lidt sørgmodig hyldest til hjemlandet Syrien.
Billetsalget starter den 6. oktober kl. 10.00 via Billetlugen.
Omar Souleyman (SYR)
2. februar, 2018
Store Vega
Billetpris: 220 kr.