Mange af hiphophistoriens største øjeblikke er opstået, fordi den rigtige rapper har mødt den rigtige producer på det helt rigtige tidspunkt. Snoop løb ind i Dre, Clipse mødte Neptunes, og RZA mødte… de andre otte medlemmer af Wu-Tang.
Men det er sjældent, at én rapper og én producer slår sig sammen og lykkes med at skabe en helt egenrådig lyd i sådan en grad, at de næsten bliver en decideret duo.
Det er dog lykkedes for Marvelous Mosell, der har fundet sammen med Malk de Koijns Tue Track, som leverer det helt rigtige, disco-inspirerede lydtapet til rapperens surrealistiske eventyr på debutalbummet ‘Magisk mytisk mageløs’. Det snakker værterne Kristian Karl og Mads Viktor om i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor netop Marvelous Mosell og Tue Track er med som gæster.
Tue Track og Marvelous Mosells kemi er unik, men rapper/producer-symbiosen er set et par gange gennem årene. Her er fem gode eksempler på duoer, der bestod (eller består) af en rapper og en producer, som har præget hiphoppen gennem et eller flere fælles album.
1. Eric B. & Rakim
Hiphoppen oplevede sin første guldalder i slut-80’ernes New York. Det var en tid, hvor producer/rapper-kombinationen var mere udbredt end i dag, og hvor hierarkiet ofte var det omvendte af den rapper-fokuserede vinkel, vi kender i dag: Dengang var det tit produceren eller dj’en, der var stjernen, og rapperen der havde til opgave at hype ham. Derfor var der egentlig ikke noget underligt i, at Eric B.’s navn kom først i gruppenavnet, selv om Rakim var vokalisten.
Til gengæld er det også hos Eric B. & Rakim, at rapperen bliver en nærmest mytologisk skikkelse. For Rakim var en af de første rappere, der for alvor bragte lyrisk kompleksitet ind i sine tekster. Det er ikke tilfældigt, at Nas i sin tid blev sammenlignet med Rakim – hele dén tradition får sin første ikoniske stjerne i den ældre rapper.
Eric B.’s stil har også sat spor. Producerens minimalistiske beats og soul-samples lagde grundstenene for den lyd, der prægede New York-rap i flere år fremad. Alle duoens fire album er hiphop-milesten, og de har faktisk alle sammen den slags ikoniske navne, der er blevet hængende i hiphoppens vokabularium – fra ’Paid In Full’ til ’Don’t Sweat the Technique’.
Bonus-info: Vidste du, at Nas har skrevet Rakims biografi som rapsang over et ekstremt Eric B.-agtigt beat? Yup, den er god nok, på dobbeltalbummet ’Street’s Disciple’ fra 2004.
2. Gang Starr
Hiphoppens første guldalder var i slutningen af 80’erne, men den tid, der satte størst præg på genren, var nok den næste gyldne tid i midten af 90’erne, hvor folk som Nas, Jay-Z, Notorious B.I.G., Mobb Deep og Wu-Tang Clan kom frem i New York.
Én producer prægede den tid mere end nogen anden: DJ Premier. Han producerede på de tre førstnævnte rapperes debutalbum, men der var altid en følelse af, at han gemte nogle helt særlige beats til gruppen Gang Starr, som han havde med den siden afdøde rapper Guru.
Der var noget nærmest industrielt buldrende over Premier-trommerne på Gang Starr-produktionerne, samtidig med at hans samples kunne variere fra jazz til soul eller noget helt andet. Og så var der selvfølgelig DJ Premiers signatur i form af de scratchede passager af vokal-samples, der oftest udgjorde sangenes omkvæd.
Og Guru? Han havde sådan en perfekt, rå monoton stemme, der var skabt til at rappe. Han kunne virke lidt endimensionel rent teknisk, men det blev opvejet af hans umiddelbart genkendelige vokal. Han skrev endda en sang om sin egen stemme: Lyt til ’Mostly Tha Voice’ fra 1994-pladen ’Hard To Earn’.
3. Timbaland & Missy Elliot
Okay, Timbaland og Missy Elliot var ikke i en navngivet gruppe sammen, men Timbaland producerede stort set alle rapperens sange i hendes magtfulde periode omkring årtusindeskiftet. Det var den tid, da hiphop gik fra DJ Premiers sample-baserede lyd til mere futuristiske og mindre støvede beats.
De prægende nye producere var folk som synth-fanatikeren Swizz Beats, superproducerne i The Neptunes og netop Timbaland, der skabte en kluborienteret, sveddryppende lyd med Missy Elliot. Missy rykkede ved ideen om, hvordan en kvindelig rapper skulle lyde og se ud, mens Timbaland sparkede 90’er-hiphoppen ind i det nye årtusinde. Det var nye tider i hiphopverdenen, og Missy og Timbaland var soundtracket.
4. Madvillain
MF DOOM og Madlib fandt kun sammen om at lave et enkelt album i 2004. Det blev til gengæld det største undergrundsrap-album nogensinde: ’Madvillainy’.
DOOM var allerede kendt som en ekstremt excentrisk og jernmaske-klædt rapper med hang til tegneseriereferencer og komplekse rimskemaer, mens Madlib havde forkastet 90’ernes lidt ensformige sample-teknik til fordel for noget mere eklektisk og komplekst.
De var begge ret kaotiske kunstnere med seriøs hang til det uforudsigelige, men i deres fælles projekt er det som om, at begge fandt ind til en dybt fokuseret zone og skabt det store, sammenhængende værk, som alle vidste, de var i stand til. Men som ingen vidste, om de nogensinde ville få gjort.
Hverken DOOMs rim eller Madlibs beats har nogensinde lydt bedre end her. Det blev klassikerkåret så snart, det udkom, og har været undergrundens hellige gral lige siden.
5. Ukendt Kunstner
Du troede vel ikke, vi havde glemt Danmarks største rapper/producer-kombi?
Rapperen Hans Philip og produceren Jens Ole McCoy har frem til deres endelige opløsning i år præget den danske hiphopscene med deres karakteristiske, Drake-inspirerede lyd, der kombinerede poetisk-melankolske tekster om det hektiske (natte-)liv i København med afdæmpede, melodiske beats.
Det kunne være poppet som på hovedværket ‘Neonlys’, tungt som på det buldrende ‘Stein Bagger’ eller helt stille, som størstedelen af det sidste album ‘Den anden side’ – det var aldrig kedeligt at tage ud i Ukendt Kunstners natteunivers.
Som Kesi siger på sit gæstevers på ‘Et andet niveau’: »De mørkeste nætter skaber de klareste stjerner«.
Hør den nye episode af Standard med Marvelous Mosell og Tue Track via iTunes.