Ja, vi har stadig lidt dårlig smag i munden oven på Eminems seneste album, ‘Revival’, der udkom i slutningen af sidste år. Vi går dog stadig – måske lidt naivt – og håber på, at Eminem en dag vil udgive god musik igen.
Der er i hvert fald noget, der tyder på, at han er på vej med mere musik, for hiphopproduceren Mike Will Made It har lige delt et billede på Instagram, hvor han befinder sig i studiet med Eminem og Dr. Dre.
Mike Will Made It har de seneste par år markeret sig som en af vor tids bedste og vigtigste hiphopproducere. Han har produceret store hits for blandt andre Kendrick Lamar, Rae Sremmurd og Beyoncé, og mens hans beats næppe kan redde et nyt Eminem-album på egen hånd, ville det muligvis kunne give os en bedre oplevelse end ‘Revival’.
Måske det også ville hjælpe, hvis Dr. Dre var mere end ‘bare’ executive producer (som på ‘Revival’) og decideret gik i gang med at lave beats til Eminem.
Mike Will Made It delte også denne lille video, hvor han fjoller rundt i studiet med Dre og Eminem: