Ni nye navne til Musik i Lejet – bl.a. Tom Tripp, The Minds of 99 og Kesi

Ni nye navne til Musik i Lejet – bl.a. Tom Tripp, The Minds of 99 og Kesi
Tom Tripp.

Det er noget tid siden, Musik i Lejet sidst annoncerede nye navne, men nu er de klar med ni af slagsen, hovedsageligt fra Danmark. Der har dog også sneget sig et enkelt udenlandsk navn ind, nemlig den engelske r’n’b-komet Tom Tripp, der blandt andet har lavet musik med danske Liss og engelske Mura Masa.

De danske navne viser også godt med diversitet. I den rockede ende er de altid spilleglade The Minds of 99 tilføjet sammen med nytilkommerne Fugleflugten, og hvis man er mere til hiphop, har de skaffet solide bookinger i form af både Benal og Kesi.

På den elektroniske front har Musik i Lejet sikret sig en eksklusiv optræden, hvor DJ Er Du Dum Eller Hvad og Tomas Barfod giver et unikt fælles dj-set.

Dagens annonceringer:
Tom Tripp (UK)
The Minds of 99
Kesi
Marie Key
Benal
Fool
Iris Gold
DJ E.D.D.E.H & Tomas Barfod
Fugleflugten

De nye navne slutter sig til et program, der i forvejen tæller blandt andre Jungle, J Hus, Hayden James, Dagny og C.V. Jørgensen.

Musik i Lejet’s 11. udgave foregår den 19.-22. juli i Tisvildeleje.

Læs også: Liss har været i studiet med r’n’b-novicen Tom Tripp – lyt til den funky ‘Pamela’ her

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af