Robyn annoncerer ny single og deler kortfilm dedikeret til sine fans

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tidligere på året annoncerede Robyn sit første album i otte år, der var sat til at udkomme omkring denne tid i år. Og tidligere på sommeren bekræftede den svenske popstjerne det snarlige album med udmeldingen, »det er ikke færdigt endnu, men det er der næsten«.

Nu har Robyn så endelig annonceret den første single med titlen ‘Missing U’, der er dedikeret til hendes fans og udkommer i morgen den 1. august.

Single-annonceringen blev akkompagneret af en syv minutter lang kortfilm, der ligeledes går ud til Robyns dedikerede fanskare.

Her følger vi en gruppe af Robyns største fans, der flere gange om året afholder en stor fest til ære for musikeren i Williamsburg i Brooklyn. Og denne gang får gruppen sit livs overraskelse, da Robyn møder op til festlighederne og crowdsurfer blandt publikum.

I 2017 udgav Robyn nummeret ‘Honey’ i forbindelse med den sidste sæson af Lena Dunhams fremragende HBO-serie ‘Girls’.

Læs også: 2.192 svenske kvinder deler rystende åbent brev om seksuelt misbrug i musikbranchen

Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med