Det er sjældent et tilfælde, når Kanye lige pludselig vender tilbage til de sociale medier. Da han kom tilbage på Twitter i foråret, fulgte dem nye udgivelser i flæng, og nu lader det til, der også er en mening med, han vendte tilbage til Instagram for en lille uge siden. Kanye har nemlig over natten delt en række nye billeder – mestendels smukke stillshots af dansere, men også et billede, der lader til at være en form for albumannoncering.
Billedet, der er tale om, er et billede af et albumcover, der ligner coveret til 2013-pladen ’Yeezus’ til forveksling. Denne gang er mærkatet dog lyslilla i stedet for rødt, og billedet er efterfulgt en besked, hvori der står: ’YANDHI 9 29 18’. Med mindre Kanye er en virkelig tarvelig tease, ligner det altså, at der er tale om et nyt album med titlen ’Yandhi’ – eller på en eller anden måde en form for efterfølger til ’Yeezus’ – der lander den 29. september 2018.
Blandt de nye billeder på Kanyes Instagram-profil finder vi også et billede af en opdatering fra ’Saturday Night Live’, der har annonceret gæsterne til deres sæsonpremiere den 29. september: Adam Driver og Yandhi.
Efter de ovennævnte tweets fulgte desuden en Instagram-historie fra lydingeniør Adam Wolpert, der var med til at arbejde på flere af Kanyes seneste projekter (heriblandt ’Ye’ og Kids See Ghosts). Wolpert sendte et billede af samme cover, som Kanye havde offentliggjort, med teksten: »Sometimes you ask and receive. This was some hard shit to keep under wraps tho… G.O.O.D. Train keeps rolling«.
Se de nye opdateringer fra Kanye og Wolpert herunder.
Læs også: Kanye West og Lil Pumps ‘I Love It’-video slår verdensrekord på Youtube
Vis dette opslag på Instagram
Vis dette opslag på Instagram