‘Saturday Night Live’ får den bedst tænkelige sæsonstart. I aften er Adam Driver vært for den nye sæsons første show, mens Kanye West står for det musikalske indslag – og rapperens optræden lyder vanvittig.
Ifølge rygter, som TMZ har opsnappet, kommer Kanyes optræden til at byde på adskillige gæster – blandt andet Kid Cudi, Lil Pump, 070 Shake og Teyana Taylor, som alle har arbejdet tæt sammen med Kanye over sommeren.
Filminstruktøren Spike Jonze, der har stået bag ‘Her’ og senest Kanye og Lil Pumps virale ‘I Love It’-musikvideo, rygtes samtidig at stå bag det kreative udtryk i Kanyes optræden.
Som om det ikke skulle være nok, udgiver West sit andet album i år med titlen ‘Yandhi’ umiddelbart efter sin optræden i ‘Saturday Night Live’.
Der er vist ingen tvivl: Denne weekend kommer til at stå i Kanye Wests tegn.
Læs også: Kanye West tager sit resting bitch face til et nyt niveau i ny ’SNL’-trailer med Adam Driver