Premiere: Danske Glød serverer solskin og forår i videoen til den svingende ‘Careless’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Det er nu, det går amok. Det kan jeg sige stensikkert«.

Sådan siger Glød-forsanger Karl Meyer selvsikkert i et interview, vi bringer mandag, og i dag har vi så premiere på københavnerkvintettens ‘Careless’. Det er deres blot fjerde sang, som udkommer sammen med en musikvideo fyldt med museum, strand, gamle statuer og Burberry-poloer.

‘Careless’ er en mere ukompliceret skæring end Gløds foregående tre sange, der til tider læner sig meget op af forbilledet King Krule. Denne gang er det mere poppet, letsindigt og mere svingende – men samtidig med melankolske undertoner, der giver sangen en interessant ambivalens. Som lytter præges man af modstridende indtryk, i det Meyers vokal af og til lyser humørfyldt op, mens resten af bandet insisterer på at vedholde de blå undertoner.

»Karl og jeg sad sammen, det var solskin og forår, vi havde sygt meget optur, var glade, og så sagde vi: »Okay. Vi skal lave en sang, der lyder, som vi har det lige nu««, siger Linus Sandorff, trommeslager i Glød, om sangen.

Gløds foregående single ‘You Can’t Get Me’ kan findes på streaming, mens man skal på Soundcloud for at høre gruppens første output – vi har dog snydt lidt og smækket dem ind her nedenfor.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af