Connan Mockasin serverede metalag i chillet og stærkt underholdende koncert
Man blev i den grad underholdt, da den underfundige neopsych-kreatør Connan Mockasin lagde vejen forbi Bremen Teater tirsdag aften, hvor både kortfilmen ‘Bostyn n’ Dobsyn’ (der ligger til grund for det nye album ‘Jassbusters’) blev vist, efterfulgt af en liveopførelse af soundtracket, og endelig en længere koncert med højdepunkter fra karrieren.
Det finurlige aspekt var dog, at det var Mockasin og hans musikere, som indtog alle roller og således legede med metalag på en original og gennemført måde. Først som bandet Jassbusters, der siddende på barstole med korslagte ben dryssede laid back-vibes og lounget psychsoul udover Simon Spies’ gamle biograf.
Med udsøgte vokalharmonier i ‘Les Be Honest’ og calypso-klingende guitarfigurer i ‘Sexy Man’ stod det øjeblikkeligt klart, at vi havde at gøre med blændende musikere, hvilket for alvor viste sig i koncertens anden akt.
Efter en pause på 20 minutter vendte Mockasin og co. tilbage for at stige ombord i bagkataloget, og selv om de atter lænede sig tilbage i den chillede stemning, herskede en anden ekstrovert stemning over denne del af aftenens performance.
Der blev åbnet op for publikumsinteraktionen, ligesom harmonien mellem musikerne sendte varme ud blandt sæderne. Hovedpersonen befandt sig mere end godt tilpas i den tidligere biograf, som han havde hørt viste pornofilm i tidernes morgen. I det hele taget blev der ikke sparet på jovial sludder mellem numrene. »I’ve got 20 minutes of talking left«, var én blandt flere bemærkninger, der fik salen til at bryde ud i latter.
Denne afslappede attitude smeltede sammen med det musikalske aspekt, hvor intrikate detaljer fremstod legende lette. Foruden hovedpersonens pendulering mellem skælvende falset og dybe knæk på stemmebåndet i fuld kontrol, vidnede det også om eminent instrumental beherskelse, når han spillede slide med et sjusglas og fremførte introen til ‘Why Are You Crying?’ siddende på scenekanten. Bandet fulgte trop, og særligt trommeslager Matt Eccles’ intensivt stigende shufflebeat i ‘Forever Dolphin Love’ og guitarist Rory McCarthys sfæriske guitarklange, der svøbte sig om ‘Faking Jazz Together’ som melankolsk hvalsang, var blandt aftenens højdepunkter.
På trods af Mockasins proklamering om, at de ikke længere gør sig i ekstranumre, trampede den dybt begejstrede sal taktfast og vedvarende bandet tilbage på scenen til ‘Megumi the Milkyway Above’.
»Where’s the party at, Copenhagen? Give us the address!«, messede aftenens dybt elskværdige helt gentagne gange her til sidst, og man undte virkelig Connan Mockasin at finde en efterfest denne hverdagsaften, hvor han med blændende musikalsk overskud og varm publikumskontakt viste alle facetterne af sit særegne talent.
Kort sagt:
Det er ikke hverdagskost, at et hovednavn spiller opvarmning for sig selv. Det var ikke desto mindre tilfældet denne tirsdag, hvor den underfundige neo psych-kreatør Connan Mockasin henførte et begejstret publikum med metalag, laidback-vibes og musikalske nuancer, der på blændende vis vidnede om en total beherskelse af komplekse virkemidler, der fremstod legende lette.
Læs anmeldelse: Connan Mockasin ‘Jassbusters’